Preachin' to the choir

Godt - nej, bedst - nytår, kids!

Hvis I har lyst til at tænke på noget i løbet af det nye års første dag, så overvej gerne, hvordan man bedst stikker til en ubestikkelig sjæl, en dadelfri vandel, et liv levet i pagt med naturen, og med gud, eller ikke i pagt med gud, men så i pagt med det; god ved børn, tolerant over for DF, årvågent plaskende gennem selvrefleksionernes indre hav, men med hovedet oven vande: kort sagt - et menneske, som abonnerer på Information.

Shit, det var dårligt, det jeg lige fik skrevet. Men Informationslæsere. Hvordan får man skovlen under dem? De er jo gode mennesker. Og hvis de en sjælden gang ikke er gode, så er de klar over det også. De har tænkt, at det var forkert og sagt undskyld.

Det er ikke et mål i sig selv at være nasty over for dem, selvfølgelig. Der er bare ikke så mange vitaminer i at være ubegejstret for Anders Fogh i lige præcis det forum. Vil helst ikke prædike for de omvendte, jo.

Thomas har foreslået en stærkt USA-rosende linje.

Andre forslag?

Skure

Spintemaet fortsætter.

Var meget i tvivl om udseendet på politikeren. Normalt ville jeg have tegnet et meget åbent, neutralt ansigtsudtryk over en åben og neutral krop - det er som regel det, jeg gør:

Jeg tegner nogle dukker, og så kan folk vælge at fylde dem ud med betydning. Eller lade være. Og kontrasten mellem en neutral tegning og en voldsom tekst er også tit god. Men her forsøgte jeg mig i stedet med noget mere realistisk. Og der var kun tid til at tegne denne version. Har lidt fortrudt. Det blev også en mystisk proportioneret kvinde, egentlig.

Og hvis folk undrer sig over, at de seneste dages tegninger er i gyldne farver: Jeg fotograferer dem, i stedet for at bruge en scanner. De bliver så dejligt trashede på den måde. Der kommer alt muligt støv og knas med, som man ikke helt kan fjerne. Og lyset fucker rundt med stregerne.

Guilty pleasures

Yeah, skyldbehæftede fornøjelser ... en af dem er Jersild og Spin. Jeg ser det altid, hvis jeg falder over det. Også selv om det irriterer mig, at programmet ofte er så tumpet.

ALT er jo spin i de menneskers optik - også fordi de definerer udtykket, som "alt det der vedrører den politiske proces i medierne". Det er lidt slapt. Og jeg tror ikke, det er så sundt.

Jeg tror, politikerne er mere banale og mindre udspekulerede, end vi tror.

Hvis det er tilfældet, er det så et problem?


PS: Tegningen er i overstørrelse i dag. Var nødt til at skære bunden fra i den udgave, der røg på Informerens hjemmeside. Men jeg synes, stolene er lidt fede, så de er med her. Det var dårligt disponeret af mig.

Helmand

"I had remained indoors all day, for the weather had taken a turn to rain, with high autumnal winds, and the jezail bullet which I had brought back in one of my limbs as a relic of my Afghan campaign, throbbed with dull persistency."
- A. Conan Doyle, The Noble Bachelor, The Adventures of Sherlock Holmes.

Jeg tror, det må være grotesk spændende at være soldat i Afghanistan. Men jeg kan også godt forstå, at der er en del af vores soldater, der ikke er så glade for at tage derned.

Man fornemmer ikke, at der er så mange, der tror, vi kan "løse opgaven", sådan som sagerne står. Løse opgaven er det udtryk, man bruger, når man ikke bryder sig om at sige "vinde krigen".

For ikke så lang tid siden valgte Folketinget at følge forsvarets anbefalinger og tillade, at vi sender kampvogne til Afghanistan. Ikke for at kunne mosle flere oprørere, men for at have et alternativ til de luftangreb mod Taliban, som hidtil havde tage livet af foruroligende mange civile afghanere. Kampvognene markerer en blødere linje. Hvilket er tankevækkende for enhver, der har set sådan en mofo brøle sig vej gennem terrænet.

Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet har udgivet et hæfte, "Den danske indsats i Helmand 2008", der beskriver, hvad det er, vi har gang i i Afghanistan. Det ligger på nettet. Alle kodeordene er med: "Benchmarks", snak om en indsats, der er så "civil som muligt og så militær som nødvendigt", man vil "imødegå radikalisering og sikre lokalbefolkningens aktive støtte". Det ligner gode hensigter og tanker gjort af folk, der har læst nogle andre bøger på uni, end de folk, der i sin tid planlagde krigen i Irak.

Men selv om det hele er sat pænt op, og der bliver brugt en masse akronymer - og vi samarbejder med hele verden - og der kommer snart én til plan, som vil være større ... så står det også bare klart, at vi arbejder en dag ad gangen i Afghanistan. Og teksten gør det klart, at det ret nemt kan blive vanskeligere, før det bliver lettere. Vi skal hjælpe en regering til magten, som befolkningen i Helmand ikke har specielt meget fidus til.

Den danske bataljon skal ved siden af håndteringen af genopbygningsarbejdet bekæmpe talibanere, narkoproduktion, kriminelle bander, krigsherrer, indgroet klanloyalitet, analfabetisme, kvindeundertrykkelse og en følelse hos mange afghanerne af at det hele går dårligere nu end før.

Ifølge planen vil Danmark i 2008 bruge 40 mio. på genopbygning, narkobekæmpelse etc. i Helmand (ud af en samlet genopbygnings- og bistandsbevilling på næsten en kvart milliard). Men 40 mio.? Det svarer til ... hvad? Ét kommunalt kulturhus? Ét vandværk? Én satellitstyret raket? Problemet er vist især, at der ikke rigtig er mulighed for at bruge mere, så længe, der ikke er mere ro i området.

NATO har ansvaret for 40.000 soldater i Afghanistan lige nu (ifølge den amerikanske regerings infoside). Til sammenligning er der knap 17.000 soldater i Kosovo. Men Afghanistan er 60 gange større end Kosovo. Soldaterne er spredt som det nærigste margarinelag på en skorpe.

Og folk er endnu mere sure på hinanden (og på os) i Afghanistan end i Kosovo. Hvortil kommer, at Afghanistan er ludfattigt, klanstyret, fragmenteret, oversvømmet med opium ... og virkelig virkelig langt væk.

Det vi laver i Helmand ligner slet ikke en 40 mio. kroners opgave.

Sirene

Jul

God, nej, bedst, jul.

Hvorfor siger den det?

Fisk, der gik i fisk

Damn. Man skal ikke skifte telefonnummer, hvis man kan undgå det.

I går brugte jeg ret lang tid på at tegne en gruppe fisk for Grafisk Arbejdsgiverforenings blad. Forgæves. Kontraordren lå på den gamle telefonsvarer. Det skulle have været et billede af en plotter.

Og jeg havde også brugt tid på at tænke over den lidt fortænkte idé med tegningen - at hvis man skal lave en practical joke med en dybhavsfisk af den type, som lokker sit bytte til sig med et lille lysende organ, så ville det sjoveste være at male HELE fisken over med selvlysende maling, mens den sov.

Nogen har nemlig opfundet en ny slags fluorescerende maling, som indeholder en eller anden radioaktiv - men miljøvenlig (!) - substans.

Nu vil jeg fundere videre over emnet selvlysende maling. Det skal være julens tema.

Berømt blå regnfrakke

En problematisk tegning

Må man godt tegne nogens barn i en tegning, hvor man gør grin med dem?

Jeg spørger, fordi jeg har lavet en problematisk tegning. Jeg tænkte, jeg ville sende den til Information, men så gjorde jeg det ikke alligevel.

Udgangspunktet er den latterlige sag om et parkeringshus i tilknytning til Skuespilhuset ved københavns havnefront. Kommunen vil ikke (alligevel) have et P-hus, fordi det tiltrækker en milliard biler, ud over dem, vi allerede døjer med i forvejen - men Brian Mikkelsen er blevet helt vild efter at der skal være parkering og truer med, at Folketinget vil vride armen om på lokalpolitikerne, så bilerne kan komme frem.

Flot, tænker man. På et hvilket som helst tidspunkt kan man som magthaver vælge at kæmpe for et ganske lille antal sager, man synes er VIRKELIG vigtige, og Brian Mikkelsen mener, at opførelsen af et parkeringshus er sådan en sag. Så præmissen for tegningen er: Hvordan mon det er at være ham, der har den absolut dummeste dagsorden? Ham, der vitterlig synes, at der skal være endnu flere CO2-udstødende, partikelpulsende, larmende, latterlige lortebiler midt i hovedstaden - og som aktivt arbejder for at sætte magt bag holdningen?
Og så komme hjem om aftenen og fortælle familien om det.

Men jeg er bare stadig ikke sikker på, at det er OK at tegne Brian Mikkelsens barn (heller ikke, selv om det er et virkelig urealistisk barn) ...

Holdninger?

Sexchikanerede mænd

Jeg læste om mænd, der oplever seksuel mobning. Det må være rædsomt.
Og jeg VED, at hvis det skete for en af MINE venner - så ville jeg nok drille.

Dyne og gulerødder

Blogmæssigt virker det som om jeg har holdt fri. But NO. Jeg har tegnet sirener og en nedtrykt enhjørning og en mand, som oplever sexchikane på sit arbejde og gerne vil klage til 3F. Det vil dukke op, vent bare. Apropos 3F. En tegning af velfærd.

Men intet godt om Ungeren II har jeg kunnet finde på. Herunder intet om, hvor det skal være. Måske bliver det placeret inden, jeg kommer i gang.
Hjerne vs. Ungeren, den gamle konflikt. Hvad vinder?

Jeg har haft det sjovt i Ungeren. Og jeg synes, der skal være en II'er. Men, damn, de var dårlige naboer, de unge. Da debatten om huset i nr. 69 rasede mest kunne man læse de unges syn på tingene på deres hjemmeside. Her var der blandt andet et fint brev, som de havde skrevet, hvor de sagte og nøgternt forklarede tingene for deres naboer. Alt det der stod gav mening. Og så havde de dekoreret brevet med en kæmpe tegning af et kranium.
Det kiksede altid lidt for dem.

The Bizzle havde en god ide. Han spurgte: Hvad er FORDELENE ved at bo ved siden af det snart genopførte Ungdomshus? Well?

1) Det er rart at vide, at når ens børn bliver store og crazy nok til at løbe hjemmefra, fordi man har kvalt dem langsomt siden 11-årsalderen i en jordslået dyne af borgerlige værdier og livsangst - så er de lige ved siden af.

2) Der, hvor Ungeren II kommer til at være ... kunne der have været noget, der næsten helt sikkert ville have været kedeligere end en Unger.

3) ... Hvis man alligevel skulle have gravet indkørslen op.

Kom! Flere!

DF vender tilbage

Ingen brød sig om tegningen i går.
Jo, min søster, men hun var også med til at finde på den.

Her er en ny.
Vil tænke over nærdemokrati natten mellem lørdag og søndag.
God weekend, kids.

T-shirt

Tegning af FARC-støtte som fashion statement.
Der er flere, der ikke rigtig fanger den - se eventuelt kommentar til bloggen fra i går. Suk.

Min anden ide var en mand, der lænede sig op ad sin metalfarvede SUV i Pisserenden. Avis, kaffe og cigaret i den ene hånd - croissant, som han gumler på, i den anden. Han skal have FARC-t-shirt på under sin dynejakke med pelskrave. Krummer drysser ned ad jakken, mens han udtrykker sin glæde over, at Fighters + Lovers vandt.

Nå. Temaer, man kunne tage op:

1) Ondskab og regler. Min søster har lige haft et Zygmunt Bauman-øjeblik med en bureaukrat fra Skat. Sådan en, der lyder meget fornuftig og henholder sig til reglerne, men faktisk gør noget meget ondt og forkert - og så tænker man: Det var derfor, Holocaust kunne lade sig gøre.

2) Det nye Ungdomshus. Bystyret vil ikke høre kommende naboers syn på at få Ungeren II placeret i netop deres hood. Hvorfor ikke, mon? Og har Faderhuset ikke en filial i Københavnsområdet, hvor man kunne lægge det? Det ville være mest fair. Næst efter at bygge et nyt hus på Jagtvej 69, selvfølgelig.

3) Jeg har lagt mærke til, at lige før folk, der spytter på jorden, spytter på jorden, er der et øjeblik, hvor de alle sammen får det samme helt fantastisk stupide udtryk i ansigtet. Det varer lige præcis et halvt sekund - den tid det tager at fiksere målet med øjnene og beregne velocitet og mængde.

Kæden

DF-temaet fortsætter ...

I dag er Fighters + Lovers i øvrigt blevet frikendt i byretten for at støtte terror. Det tror jeg var bedst. Jeg bliver bange for Lene Espersen, når hun spærrer sine store ensfarvede øjne op og råber hen over sine modstanderes argumentation, fx i valgkampen, da der blev talt Ungdomshus. Det er rart, at domstolene holder lidt igen, når justitsministeren så let bliver vred og banal - og skræmmende, fordi hun faktisk har stor indflydelse.

Når alt kommer til alt, så havde de anklagede jo heller ikke i SINDE at støtte terror.
De støttede de gode ting ved FARC og ... ja, de nævner ikke rigtig de ikke så gode ting på deres hjemmesider. Teksten om FARC er virkelig fornærmende ensidig.
Anyways. Det er faktisk en vigtig sag.

Den var oppe at vende her på bloggen. Folk skrev kommentarer. Mette kunne fortælle, at en gruppe gamle modstandskæmpere havde besluttet at sende penge til den colombianske guerilla i sympati med de anklagede Fightere og Lovere. Hun spurgte retorisk, om Lene E. mon havde tænkt sig at indbringe dem for domstolene også ... det tror jeg ikke, Lene E. havde. Mon ikke, hun er lidt lettet over at tabe i dag?

Men selv om sagen måske er slut, har jeg alligevel lyst til at lave en tegning, der udstiller det magelige i at støtte en bevægelse som FARC så langt fra virkeligheden, som man kan være, når man sidder i København og arbejder med terrordebatten som et fashion statement. Det kunne godt være mig selv, måske - jeg har en russerhue og en Franco-lighter - men jeg tror, jeg tegner en pige.

Bag om DF

Min lægeven synes, det her er "malignt".
Måske har han ret.

Sagen er, at vi alle sammen er 11% DF. Lavt sat.
Alle sammen.

Lavede i øvrigt nogle alternative DF'ere, som egentlig er federe tegnet, men som ... de duede bare ikke. Måske kan de bruges en anden gang. De kommer her:

Tema

Vi bør have et TEMA, har jeg tænkt:
Dansk Folkeparti. Hvad synes I?

Og Tema DF rejser en række spørgsmål, herunder:
Er der nogen grund til at gøre grin med Dansk Folkeparti?
KAN man overhovedet gøre grin med DF eller handicappede eller trafficking?

Og hvis ja, hvad er det så, jeg ved om DF, der berettiger mig til at gøre grin med dette parti?

JEG kender ingen, der stemmer på DF.
Eller, jo, vent, jeg kender én, der stemte på dem i 2001, fordi det var vigtigt at sende ... blablabla ... et signal blabla ... politikerne skulle vågne op til den virkelighed ... og blabla.

Mine ører begyndte at suse! Jeg hørte dårligt nok budskabet.
Kan i SE det? Sådan er det hver gang. Distancen er enorm!
Er det sådan kulturkamp føles?

(Jeg er FOR i kulturkampen).

For chrissakes! Ingen der læser Information kender nogen, der stemmer på DF, ud over Erik Meier Carlsen. Det er jo latterligt at give sig til at beskæftige sig med dem på de præmisser.

Men de er bare så gådefulde, DF'erne ! De er fundamentalt anderledes. Vi taler anderledes på linje med folk, der samler på dukker, eller som siger, de ALDRIG vil spise salat lige meget hvad. Sådan nogle mennesker, hvor man bare står og måber.
Hvad handler det om?

Geder og Information

Hvis du klikkede ind, fordi du fandt tegningen på Information: Velkommen!
Du er også velkommen, hvis du var her i forvejen.
Så: Velkommen.

Glæder mig virkelig til at sende striber til Informeren i to måneder. De skal have samme størrelse af layoutmæssige grunde - så det hele vil blive lidt mere uniformt og fint. Og når de får fjernet det ekstra G, de har anbragt i mit navn, tror jeg det bliver perfekt.

Ideen med bloggen er, at feedback skal forme serien - i en eller anden grad. Så det er nok bedst, hvis vi får gang i nogle temaer. Noget, man kan hænge sine forventninger op på.
Helt lavpraktisk og fremadrettet.
Foreslå endelig. Tegningen i dag handler om geder.

Og det er mere fordi før jeg fortrød – fordi jeg godt kan tænke mig en ensfarvet skjorte, en vinterfrakke og et keyboardstativ – bad jeg min familie om at give mig en af de der geder i julegave, som man kan give hinanden, men hvor det er en i Afrika, der får den. Og så tænkte jeg: Hey. JEG ville ikke blive glad for den ged. Og hvor er det unfair at gå ud fra, at en eller anden tilfældig person i Afrika ville synes, det var en cool gave.

Gaver til afrikanere – der er altid et catch. Folk siger: “De skal lære at blive selvforsynende”. Og vi skal diskutere spørgsmålet om “hvordan vi kan koble bistand til krav om good governance, jordrettigheder og local empowerment". Alt muligt andet bedrevidende ultimativt kedsommeligt djøjlort, som vi forbinder vores gaver med ... indtil de slet ikke længere er så gaveagtige overhovedet.

Vi er så kedelige over for afrikanerne. Vi er som de mennesker, man møder til fester, som kun kan finde på at tale om deres arbejde og spørge til andres.

Folk i Afrika skal også altid uddannes, og det er altid korte eller mellemlange uddannelser, de skal have. Men hvad hvis folk i Afrika bare ikke GIDER være cykelsmede eller gedehyrder eller tømrere og alle de der andre tørre erhvervstilbud, vi disker op med? JEG gider ikke være hyrde. Hvorfor skulle folk i Afrika så gide? De må jo have det som om de er på dagpenge hele tiden, og vi er dem, der siger de skal møde op i AAK’s kursuslokaler på Nørrevoldgade klokken 8.30 og sidde og kede sig helt miserabelt med 14 ulykkelige teologer og sætte en halv dag af til at udfylde et eller andet skema.

Der må jo også være folk i afrikanske lande, som vi hjælper, der hellere vil være slackere, og arbejde med "noget med tv" - og bare mere har lyst til at SPISE den der fucking ged. Og er det så ikke helt fair? Jeg sender en ged. Men det bliver i håb om, at nogen vil stege den hurtigt ...

... Nå, nu siger min veninde Kara, som faktisk VED noget om udvikling, at folk i Afrika er vilde med at læse socialvidenskab. De vil alle sammen være djøffere ...

Stejl Fart kommer på Information.dk

Wazzup? Fra i morgen udkommer Stejl Fart på Informations hjemmeside. Webredaktør Nikolai Thyssen giver striberne et skud i to måneder ... så må vi se, hvad læserne mener, hvis de mener noget.

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan teksterne her på bloggen bliver integreret med tegningerne på Information.dk. Men jeg ved i hvert fald, at det her betyder én ting: Flere striber, der har samme størrelse. For Stejl Farts eventuelle die hard-læsere bliver der tale om et par genudsendelser, sorry. Men det er jo heller ikke fordi en milliard mennesker har læst den her blog.

Uh. Jeg har længe været jaloux på Doonesbury, der udkommer i Informations trykte udgave. Og nu får jeg selv lov at hærge netversionen. Håber I vil bakke op.

Eller IKKE bakke op, men så skal I sige det til Information alligevel. Aviser er glade for feedback. Også fra folk, der synes, det hele sutter.

Første tegning vil forestille en sort mand, kunne jeg forestille mig. Jeg tænkte på de der geder, man kan give hinanden, men så er det nogen i Afrika, der får dem ...

Udstilling

Stejl Fart udstiller i december måned på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade.
Udstillingen består af tre store plancher i tegneserieafdelingen på 1. sal.
Der er ikke ret meget tekst. Men der er ret mange striber og tegninger. Også en enkelt stribe, der ikke har været udgivet her på bloggen endnu.

Man kan jo skæve til den næste gang, man alligevel er nede og rode i boghylderne.

Arbejder på manuskriptet til en kort tegneserie i filmform, der skal hedder "FAR - eller historien om det mærkeligste". Jeg vil forsøge at bygge den op efter principperne i Brad Neelys animerede historier. Hvis man ikke kender Neely, er det noget, man lige så godt kan rette op på nu. Hans sang om George Washington er fantastisk. Den flytter vist ret meget rundt på nettet, men lige nu er den her.

Et kors til Ruth: Damp-rerun

Ja. Damp-rerun! Og da jeg skrev det fik jeg sjovt nok deja-vu, så det må være dobbelt op, gentagelsesmæssigt.

Jeg ville godt lave noget mere om Jørgen Poulsen, som jeg nu har fået medlidenhed med (se bloggen fra i går, som nu er blevet forsynet med en tekst), men jeg HAR allerede tegnet ham.
I øvrigt er han svær at tegne, fordi han ser grotesk forskellig ud fra foto til foto.

Derfor re-airing, eller -steaming. Tegningen stammer fra foråret, men den virker mere relevant nu, hvor det viser sig, at Ruth Evensen og hendes menighed forsøger at sælge Ground 69. Hvor ondt!

Heldigvis er det svært ...

Jeg spekulerede over, hvad Faderhuset mon kunne opføre, som IKKE ville blive smadret, og efter at have overvejet en sø og forskellige andre ting nåede jeg frem til, at et kors af damp ville være en mulighed. Dampen bliver tilført via underjordiske rør, og metalstanderen er omviklet med NATO-pigtråd og beton, der er fyldt med glasskår. Selve korset består af damp, som er næsten umuligt at ødelægge. Man kan lyse på det med en kraftig projektør i kirkeårets farver.

Tegningen - dvs. grafikken - var i Citadel, hvor den vandt to billetter til Roskilde. Ha.
Så: Ruths dampkors.

Fadder

Nu dagen efter - skriver det her d. 7. - har jeg fået ondt af Jørgen Poulsen, som solgte sin ære for 750.000 kroner. Det har han garanteret fortrudt nu. Og han havde sikkert heller aldrig tænkt sig, at folk skulle blive så kede af det og forargede, når han gerne ville have en masse penge med sig fra Røde Kors. Han tænkte sikkert, at han have arbejdet hårdt og havde levet op til vilkårene i sin kontrakt - og måske tænkte han endda, i et svagt øjeblik, at Røde Kors i virkeligheden har tjent en utrolig masse ekstra penge på at have haft ham som leder i en årrække og slet ikke ville savne en lille andel af dette ... overskud?

Eller også foreslog nogen ham at se på sagen i dét lys, og så kom han til at glemme, at han sad i Røde Kors for at tjene en større sag, og at andre mennesker målte ham på hans personlige integritet - hans bevidsthed om, hvad hans stilling indebar. Hvis Jørgen Poulsen havde været international pokerstjerne, så havde det set anderledes ud. Men det var han ikke.

Han ser flink ud, og han ER sikkert flink. Han blev bare grådig og glemte at tænke sig om.
Trist.

Drageflyver og megalomani

Forventning og virkelighed? Måske.
Jeg har altid drømt om at flyve i drage.

I øvrigt har jeg fået den megalomaniske ide at oversætte denne stribe - og de andre - til engelsk ... eller svensk ... eller tysk ... eller. Men hvordan?

Hjælp.

Jeg synes jo, der er tre grunde til at det her er skægt. Og nu sagde vi lige, at jeg dissekerede min egen tegning.

A) Manden ligner ikke typen, der kunne finde på at udtrykke sig som han gør.

B) Ingen person ved sine fulde fem udtrykker sig på dén måde. Pølser? Helt ærligt! Ad.

C) Det er antiklimaktisk og ironisk at skulle skide, netop som man hænger og svæver en centimeter under Gud i sin drageflyver højt, højt over de sneklædte tinder.

Men hvordan formidler man grund A og B på et fremmed sprog?

Vil de pølsekyndige venligst træde frem?

Lighed

Weimaraner

Sjælen bag det dårlige skæg

Når man er langt fra sin blok med dejligt tykt papir kan det være godt at tegne med filtpen på en kartonkuvert fra Bingo Foto.

Se. Det nederste billede er sådan som det så ud, lidt rough, mens det øverste er blevet kørt gennem Stejl Farts standardiserende pølsemaskine. Der er ikke så stor forskel, som der måske burde være.

Frokost

Den gamle mand og minken

Dette er første udgave af "Den gamle mand og minken". Jeg ved det ikke - måske vender vi en dag tilbage til de to.

Minken optræder som en slags lærling ... men hvad er det, den VIL?

Meget stort papir

Sad med et virkelig stort stykke papir i går og tænkte: Hey. Jeg tegner på det i én time, og hvis jeg så fotograferer tegningen en gang hvert andet minut, mens arbejdet foregår, kan jeg lave det til en film.

Og det her er resultatet. Man kan godt se, at jeg mistede entusiasmen på et tidspunkt. Filmen er også kun 30 sekunder lang.

Jeg kunne jo konstatere, at det ingen betydning havde, at papiret var helt enormt stort ... ud over, at jeg flere gange var ved at falde ned af stolen, da jeg fotograferede det undervejs. Mine tegninger bliver tilsyneladende ens, uanset om jeg bruger gigantiske køkkenrulletykke hærværkstusser med heldækkende maling på enorme flader af papir, eller mikrofine tynde fe-kuglepenne på bagsiden af visitkort. Too bad.

Kvalitetsinstrumenter

Tværfløjten er overset, og det er en skam, for den kan både spille blødt og sindssygt højt og gennemtrængende.

Hey: Julestriben i forrige blog indeholdt et citat, og I kunne have vundet en præmie, hvis I havde fundet det, og jeg havde fundet på at afholde en konkurrence.

De her mennesker kom mig i forkøbet, eller hvad man nu skal kalde det, når man ikke havde til hensigt at gøre det, man ikke nåede at være den første til at gøre, men som man i retrospekt godt ville have gjort. Og de har gang i et godt site her.

Studenterbrød

Den her er lige røget ud ad døren. Et visuelt studenterbrød af ... ja, af alt det der blev plads til. Undskyld bibliotek i Fiolstræde ...

(Den store tegning har jeg tidligere fyret af her på bloggen, men den kom ikke til sin ret).

Fiolstræde

Biblioteket i Fiolstræde er et af Københavns smukkeste rum.
Har taget et par fotos og tegnet dem til min stribe.

Studenterfashion og FARC

Arbejder videre med helsidestegneserien, der skal være færdig i overmorgen. Dagens tegninger er

A) en parodi på Universitetsavisens modespalte, hvor studerende står og ser ubekvemme ud i deres tøj, mens de lirer mærkerne af, og

B) en tegning af nogle kasser, som jeg egentlig meget godt kan lide, men som jeg endnu ikke ved, hvor jeg vil bruge.

Anyways. Temaet om Fighters + Lovers er nok også vigtigere, og det er stadig rigtig interessant.

Skrev på et tidspunkt et speciale om USA's krig mod narko, som også er en slags krig per stedfortræder mod FARC i Colombia. En rigtig nasty konflikt, som amerikanernes indblanding ikke rigtig har gjort mindre ubehagelig.

Men det betyder bare ikke, at FARC er nogen særlig fed organisation. Den finansierer sine aktiviteter ved narkohandel og kidnapninger, og når man gør den slags længe nok bliver ens politiske idealer efterhånden irrelevante. De ruster væk. Selv mine og specialemakkerens mest venstreorienterede kilder tog afstand fra FARC’s metoder.

Den danske gruppes støtte til FARC må handle om projicering af romantiske forestillinger. Noget symbolsk.

Men uanset årsagen, er det ret forbløffende, at justitsministeren er interesseret i at bringe sagen i retten. Samme justitsminister har for nylig givet PET lov til at samarbejde med stater, der bruger grov tortur. Samarbejdet handler om at udveksle oplysninger til brug for terrorbekæmpelse. Alle ved, hvordan oplysningerne kommer frem. Men vi kan ikke selv bruge tortur, så vi lader andre om det. På mig virker dette umiddelbart som en mere direkte ond politik end en naiv støtte til en guerillahær i Colombia. Konflikten i Colombia er sindssygt indviklet, men sagen om tortursamarbejde er meget meget simpel.

Nogle af de terroranklagede er studerende ved Københavns Universitet, men jeg ved ikke om, det betyder, at universitetet har en officiel holdning til sagen. Uofficielt samarbejder man dog med anklagemyndigheden – dvs. en lektor i statskundskab har udstyret anklageren med en liste over uafhængige ekspertvidner i FARC (og PFLP). FARC-eksperten viser sig at have arbejdet for CIA, som er dybt involveret i krigen mod FARC. Flot.

Det må være lidt tungt at studere ved en institution, der aktivt arbejder for de folk, der vil sende én i brummen i årevis.

En af de terroranklagede blev interviewet i Deadline forleden. Hun argumenterede for, at FARC’s brug af vold var legitim, og at kidnapninger og drab på civile, som kom i vejen, var fejl. Som hendes moddebattør bemærkede er det svært at kidnappe folk ved en fejl. Men hvor slemt er det her på en skala fra 1 til nasty? Er selv i tvivl.

Danmark er involveret i to krige. Den, de fleste synes er legitim, foregår i Afghanistan. Og den er lige så stille blevet så blodig, at forsvarsministeren for en måneds tid siden besluttede at indsætte kampvogne i landet. Ikke for at slå flere mennesker ihjel. Tværtimod. Vores metoder indtil da havde krævet FLERE civile tab, så kampvognene skulle være et mere præcist og omsorgsfuldt værktøj for soldaterne. Hvor mange civile har danske styrker mon egentlig dræbt i Afghanistan?

Tegnet mad

Brainede over indholdet i fredagens helsidestegneserie, og fandt på 20 ting. En af dem var temaet "tegninger af mad".

Mad er svært at tegne, så det ser appetitligt ud, men det er så fedt, når det gør. Det er det samme med tegninger af sex eller tegninger af folk, der peger ud mod beskueren.

De flamske mestre elskede at male stillebener af mad, men det så altid lidt slimy ud, selv om det til gengæld var fotorealistisk tjekket. Nogle af de bedste madskildringer findes i Asterix. Man forestiller sig altid selv, at man sagtens kunne spise et helt vildsvin, når man ser de tegninger.

Har tegnet variationer over brunch med bacon, æg, kaffe, melon og frisk basilikum + en tegning af et fiskefilet- og schnitzelspyd. Det sidste er virkelig fjollet.

Jeg kan ikke ret godt lide brunch, men det får mig til at tænke på flanører, og flanører får mig til at tænke på romantiske strugglertyper, hvilket igen betyder, at jeg kommer til at tænke på retssagen om Fighters + Lovers. Kan ikke rigtig få hovedet rundt om den sag. Men jeg tror, den er vigtig, så den skal helst med i serien. Desuden er flere af de anklagede studerende ved Københavns Universitet ...

Mojo eller foghjo?

"Del dit mojo." Det skal være overskriften for dette års Maltes Spaltes Julespalte. Men jeg er usikker på, hvad budskabet indebærer.

ER der overhovedet mojo at få, eller må vi lade os nøje med foghjo?

Juleudgaven af Maltes Spalte fylder en hel side, dvs. 13 billeder eller deromkring. Derfor kan den nå at handle om alt muligt. Den skal afleveres på fredag. Jeg har brainstormet, og følgende temaer er på bordet lige nu:

• Veltegnet mad, som man får lyst til at spise. Findes det?
• Retssagen mod Fighters and Lovers - herunder: revolutionær romantik, EU-certificeret terrorisme, indespærrede studerende, statsterror, regeringens idealisme vs. idealisters idealisme, og spørgsmålet om hvordan statens ambitioner om at studerende skal blive hurtigt færdige hænger sammen med statens ønske om at sende visse studerende i fængsel i 10 år.
• Lukningen af det smukke bibliotek i Fiolstræde.
• Sammenfald mellem virkelighed og tegneserier - tegnede fx en trøje og pludselig en dag opdagede jeg, at jeg havde købt den samme trøje uden at tænke over det. Men det var underligere, da jeg tegnede en pige og mødte den samme pige seks måneder senere ...
• Manglen på demokrati på Københavns Universitet.
• Mødom på mode.
• Den Færøske Tobakskrise, 1979.
• Fisk, der siger "uh!"
• Spørgsmål: Vil I have Saddam tilbage? Svar: Ja tak.
• Japanske dæmoner.
• Thomas Buttenschøn eller Sai Baba?
• Manden med de vilde øjne på vaskeriet, der ikke tror på blødgørende midler.
• 37.200 mennesker tror, at de selv har fundet på udtrykket "hovedet på bloggen".
• Medicinske forsøg på Panum. Mænd er marsvin.
• Opgøret med de meninger, man har, hvor man tænker "det tænkte jeg nok, jeg ville mene," mens man mener det.
  
• Havfruer vs. kæmpekrabber.
• Den demografiske udvikling, der betyder at alle danskere i de kommende år bliver gamle samtidig, hvilket igen betyder at DF bliver helt vildt stort, men så dør vi alle sammen. Heldigvis.
• At sex godt kan være spændende, hvis det bliver formidlet ordentligt.
• Det internationale polarår 2007-2008. Hvorfor TO år?
• Hvad kan jeg blive? Who cares! Hvad ER du blevet?

Paro

Fredag aften viste Empire Bio filmen Mechanical Love, som var på programmet til CPH:DOX. Og efter forestillingen kom filmens instruktør Phie Ambo forbi biografen for at blive hyldet en lille smule og tage imod spørgsmål fra publikum i den fyldte sal.

Så ville man tænke, at de nok havde fundet en, der vidste noget om film, eller som havde skrevet noget spændende om filmens temaer - eller som i det mindste helt vildt gerne ville arbejde med film - til at stå for den lille spørgsmål og svar-session. But no. Det var mig, der fik lov at byde velkommen og stille de spørgsmål, der skulle få publikum til at turde stille deres egne (bedre) spørgsmål.

Min løn var et par fribilletter og en tunbøf (som jeg faktisk ikke er sikker på, at festivalledelsen havde budgetteret med at jeg skulle have spist). Men det er ikke pointen. Pointen er, at Mechanical Love var en fantastisk spændende film, så jeg var rigtig heldig at jeg fik lov at se den og til at gå og spekulere over dens temaer og bagefter spørge instruktøren, hvorfor hun havde lavet filmen på den måde.

Det var en skræmmende film. Dvælende billeder og rullende klavermusik og en androide, der satte sig op i med et sæt og en lang raspende indånding (tænkte jeg) som Frankensteins monster. Det var en film, der meget tydeligt demonstrerede, hvor let vi mennesker, også i nære relationer, lader os erstatte med selv de mest primitive elektroniske bevidstheder.

Der skal vist næsten ingenting til - så kan vi omstille os til at fylde vores følelser i maskiner og andre kunstige ting for så at lade dem reflektere tilbage i vores godtroende sjæl. Enhver der har oplevet tabet af en kær computerspilfigur ved, hvad jeg taler om.

Mechanical Love fulgte i perioder en gammel dame på et plejehjem, som uden tøven og forbehold knyttede sig til en lille robotsæl, Paro, der udstrålede varme og rendyrket nuttethed. Den udstødte en lille sårbar lyd, den blinkede med blanke sorte øjne og den kiggede tillidsfuldt op mod sin ejer. Det urovækkende bestod i, at det var ret let at se, at robotsælen måske VAR bedre selskab for en ensom gammel dame end både plejepersonalet og de andre beboere på sådan et hjem for levende døde. Gamle fru Körner kunne også have haft en kat, men jeg er ikke sikker på, at hun ville have været i stand til at passe den, og hvem ved, om den måske havde holdt mere af plejehjemspersonalet? Sælen, derimod, var der for hende 100%.

Phie Ambos syn på de spørgsmål hendes film rejser var mere komplekst, og hun var heller ikke så meget på hælene over for ideen om, at vi erstatter (et fravær af) menneskelig kontakt med robotter. Eller også var hun bare mere nøgtern efter at have arbejdet med stoffet i lang tid. Hun antydede også, at robotterne fik noget igen, når vi fyldte dem med betydning. En spændende tanke. De her maskiner var ikke levende, men de var i en vis forstand heller ikke bare døde ting ... de eksisterede et eller andet sted i gråzonerne.

Tillid

Drive-time radio

Ude af trit med virkeligheden

Luther

Er streng ved Martin Luther i min netop afleverede stribe.

Men han VAR også en torsk - selv efter sin samtids standarder. Det med jøderne og de stakkels bønder var simpelthen for ledt. Og hans attitude over for kvinder vil også have virket brovtende og stødende i 1530.

Striben udkommer på torsdag, og dermed forudsætter jeg, som man ser, at Fogh vinder i dag.
Damn. Jeg håber ikke, det har en eller anden negativ karmisk effekt ...

Har endda væddet en øl på, at regeringen falder.

Underdog

Stribens vej ... III

Tænker stadig over de religiøse spørgsmål i forbindelse med valgkampen.

Verdens oprindelse - stribens vej II

Det har vist sig, at jeg skal stemme på Bodil Kornbek. Det var ikke meningen at det skulle være sådan, men det blev resultatet af Berlingske Tidendes partitjek. Og nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor meget matematik, Berlingskes test indeholder, men min egen test her på siden er designet, så den tager højde for mange hundrede forskellige svarkonstellationer - og jeg har ingen grund til at tro, at Berlingskes version er mindre kompleks. Dette har givet mig anledning til at tænke over kussen.

Dvs. Courbets kusse.
Eller den han malede.

For Bodil Kornbek har det efter sigende svært med evolutionsteorien. Men hvis hun blot er lige så kristen som 83 procent af danskerne, så har hun til gengæld ingen problemer med sådanne ting som den treenige gud eller muligheden for graviditet alene med Helligåndens hjælp (den eneste teknik, der forhindrer uønsket synd).

Derfor association og bagefter tegning.
Sorry.

Og jeg ved også godt, at det her er forkert - ikke nødvendigvis det med Bodil Kornbek, som jeg snart skal stemme på - men det med, at 83 procent af danskerne tror på folkekirkens lære om undfangelsen af Jesus. Det underlige er nemlig, at en meget stor del af disse mennesker alligevel regner deres medlemskab af folkekirken for noget ganske normalt. Måske faktisk for essensen af dansk normalitet ...

De her ting forvirrer mig, og jeg tror resultatet bliver en meget forvirrende tegneserie mandag morgen. Et par af dagens skitser vedlagt ...