Uh. Valgkampen er blevet sleazy, og så kan man godt glemme, at den også er spændende, fordi vores fremtid og vores eventuelle og potentielle børns fremtid er på spil. Sleaze slår fremtid. I hvert fald i aften.
Nå, men den mest sleazy historie er den om Villy Søvndal og plejehjemsbesøgene, som jeg først lo overbærende over, men som siden har naget mig mere end jeg troede den ville, fordi jeg gerne ville synes, at Villy Søvndal var tættere på det perfekte. Mere optimal, som man siger.
Min egen seneste synd består i at have sagt om en sofa, jeg har stående, at jeg kun har haft den i seks måneder, skønt jeg faktisk har ejet den i mere end to år. Eller, jeg troede det var et halvt år, da jeg sagde det, men jeg kunne hurtigt indse, at det var helt galt, og at det må have været en langt længere periode. På en ubevidst måde må jeg have forsøgt at få sofaen til at fremstå bedre, end den er. Og min ekskat kradsede også på et tidspunkt i armlænet, hvilket jeg heller ikke fik nævnt.
Og så er der Naser Khader-historien. Den går ud på, at Se & Hørs goblinformede redaktør, Henrik Qvortrup skriver, at Naser Khader har fået udført sort arbejde. Kilden er en håndværker, som hævder at have modtaget sorte penge af Naser Khaders entreprenør - og på ugebladet er man endda så overbevist om at kilden er sanddru, at man har betalt for denne information.
Naser Khader blev rasende, og det er forståeligt, uanset om historien er sand eller ej. Han mistede endda besindelsen og kaldte Henrik Qvortrup for "et svin". Hvilket gav Qvortrup anledning til at konkludere, at Khader i så fald ikke er egnet til et liv i politik, hvor man skal kunne bære svinestreger med stoisk falskhed og tilbageholdt, sydende afsky.
Qvortrup uddybede over for TV2: "Han må kalde mig svin 10 gange, 12 gange, 20 gange - jeg har prøvet meget, det er fint nok. Men jeg synes, det burde mane til lidt eftertanke i forhold til personen Naser Khader. Det må jeg sige."
Hvorfor bruger veluddannede mennesker udtrykket "i forhold til" forkert, og hvorfor netop antallet 12 gange svin? Flere spørgsmål trænger sig på. Og Henrik Qvortrup er tilsyneladende heller ikke så rar og sød, som man kunne få indtryk af ved at læse hans blad.
Det sære ved affæren er, at Naser Khaders entreprenør er den samme Michael Jeppesen, som skriver Ekstra Bladets bagsider (og en spændende bog om forrige valgkamp, der hedder Før ørene falder af). Han driver altså også et håndværkerfirma. Og Jeppesen nægter pure at have udbetalt sorte penge til sine folk.
Der er niveauer af spegethed. Historien forgrener sig videre ned i Ekstra Bladets læserlag, hvor den bliver til en bizar diskussion på avisens kommentarsider om, hvorvidt Michael Jeppesen i 1990'erne var sidegadevekselerer.
Jeg føler, at jeg er langt nede i lagene af sleaze her. Nu består udfordringen i at grave sig fri og vende gispende tilbage til overfladen og de store blinkende, metalskinnende temaer, som løgnene om krigen i irak og den om at Danmark behandler udlændinge godt, og den om at regeringen har en grøn profil ... nå ja, og den, Villy stod for.
Villy, for fanden!
I øvrigt vælger jeg at tro på Naser Khaders gode intentioner - lige indtil det modsatte skulle være bevist. Altså hvis han, lad os sige, fandt på at lægge stemmer i at bevare regeringen sammen med Dansk Folkeparti. Dét ville være sort arbejde.
