En ny kontrakt

Uh. Valg.
Spændende.
Men hvorfor valg?
De politiske iagttagere forklarer, at det er fordi Fogh har formået at rydde nogle knaster af vejen. Nogle grimme historier. De klæbede til kabinettet og fik folk til at overveje, at det kunne være forfriskende med en regering, som bestod af folk, der var mindre ... onde.

To knaster, der nu er forsvundet:

1. Det med Irak.

Problem: Alt hvad Fogh sagde inden Irakkrigen var mere eller mindre løgnagtigt, og alt hvad Fogh fik sagt efterfølgende viste sig at være forkert eller vildledende. Plus - vi kunne ikke rigtig, hvad hedder det? Vinde.

Regeringens løsning:
A) Nægte pure at der var problemer, før alle andre mennesker i hele verden i et stykke tid havde været klar over, at det var der. Og Bush havde holdt en tale, der erkendte det. Og Blair havde holdt en tale, der beklagede det.
B) Foregive at misforstå rimelig kritik af krigsførelsen, krigens grundlag, regeringens planer for at vinde krigen.
C) Hævde at Irakerne har sagt, at vi har "løst vores opgave" (dvs. afsætte Saddam, finde og destruere irakiske masseødelæggelsesvåben, skabe varig fred, indføre demokrati).
D) Omdefinere vores opgave til: "Køre rundt og forsøge at undgå at blive skudt af oprørere og terrorister i en bestemt irakisk provins."
E) Hævde at denne opgave nu er løst.
F) Trække næsten alle tropper hjem.
G) Vente på at journalisterne glemte, at krigen havde fundet sted (det tog lidt mere end én måned).
H) Satse på at oppositionen ikke kunne få styr på sit lort (det kunne den ikke).

2. Det med asylansøgerne.

Regeringens problem: Nogle hundrede irakere, herunder en del familier med børn, søgte politisk asyl i Danmark, hvorefter deres ansøgning blev afvist, fordi det er problematisk at give folk asyl, når de er på flugt fra et land, man lige er skabt fred og demokrati i.

Men asylansøgerne kunne ikke sendes hjem igen under tvang, for den irakiske regering ville ikke tage imod dem (snuppe en krig til, you like?). I stedet sad de afviste mennesker fra Irak i flere år i lejre i små rum, mens regeringen spurgte sig selv, hvorfor de dog ikke bare rejste hjem.

Det tog et år, eller et par år. Så begyndte folk at få ondt af irakerne. De blev depressive. Apatiske. Deres børn fik psykiske problemer. Skulle de have lov at komme ud? En løbegård? Skoleundervisning til børnene? Det gik der ret lang tid med. Regeringen skulle hele tiden bruge ressourcer på at sige: "NEJ, det er ikke synd." Og: "NEJ, de skal bare skride." Og: "NEJ. Irak er ikke farligt selv om Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder folk at komme inden for en afstand af 1.000 kilometer fra fucking grænsen." Og: "JA, PRÆCIS! Hvad? Nå. Undskyld, jeg troede du spurgte om det ville være blødsødent at bygge en løbegård til asylansøgerne fra Irak."

Løsning:
A) Skifte mening lige pludselig, delvis, og lade asylansøgerne komme lidt udenfor (selv om det aldrig var synd).
B) Vente lidt mere end en halv dag.
C) Se om oppositionen kunne få styr på sit lort ... Nej? Fedt. De vil hellere tale om nedslidte skoler eller et eller andet.
D) Tjekke stemningen. Synes folk stadig, vi er Dansk Folkeparti-agtige? Nej? Vi har kant til Pia nu? Okay. Go go go.

Så nu er der valg! Og Fogh er favorit.