onsdag den 31. oktober 2007

En sang for Paula

Okay, her er så min direkte debut på bloggen. Som silent – indtil nu helt, helt stille – partner til Stejl Fart vil jeg mest gå i rette med Chris’ ondskabsfulde og fladpandede pointer. Men en sjælden gang, fx som nu, vil jeg også selv stikke næsen frem.

Og hvilken fænomenal næse, denne gang.

Faktisk Paula Larrains næse. Så smuk den er, denne chilenske nariz. Først lignede hun Catherine Zeta-Jones, da hun tonede frem på Deadline for mange år siden. Så lavede hun sig om til en milf ved at ligesom bruse sit hår og gå med store sweatere. Og nu, som en sidste og endelig transformation, har hun lavet sig om til konservativ politiker.

”Jeg er til Gud, Konge og Fædreland,” og ”Jeg vil gerne fremme vores danske værdier, som får os til at hænge sammen. Det ligger mig også i sinde at få genindført morgensang i folkeskolen. Det er et godt sted at starte med de danske værdier.”

Morgensang?

Good lord, woman, vi har Irakkrig, miljøproblematikker, skrantende sundheds- og uddannelsessystemer, en amerikansk præsident, som snakker om den tredje verdenskrig, og udviklingslande, som ikke har rykket sig en tøddel de sidste 20 år. Og du er lige blevet valgt som folketingskandidat. For et regeringsparti. Du er under 40 år gammel. Og hvad var det så lige, du ville præsentere i din pressemæssige primetime?

Nåja, morgensang.

Jeg kan ikke vente med hendes follow-through. Flere linser hos bageren?

Ingen kommentarer: