Afleverer en stribe i morgen om de forskningspolitiske aspekter af valgkampen, og mit problem er, at jeg ikke alligevel er ligeglad med de forskningsspolitiske aspekter af valgkampen.
Eller ikke HELT ligeglad.
Jeg havde ellers besluttet, at de forskningspolitiske aspekter af valgkampen ikke ragede mig det mindste.
Valget handler om værdipolitik og om integritet, synes jeg, og om, hvorvidt folk skal have lov at blive siddende i magtfulde positioner, når de har lusket og fucket op i livsvigtige spørgsmål om krig og fred og ladet Dansk Folkeparti bestemme en masse ting, som Dansk Folkeparti burde være diskvalificeret fra at have indflydelse på (inhabilitet på grund af ... øh, racisme og indskrænkethed).
Velfærd for rige danskere, marginale skatteomlægninger, billige busbilletter, hvorvidt der skal være to folkeskolelærere per elev de første otte år eller whatever, og, altså, forskningspolitik ... alle de der ting blegner lidt, når man er blevet valgfundamentalist. Så giver man sig til at revse pragmatiske folk som Anders Samuelsen og skose folk, der faktisk har arbejdet i årevis på at ændre forholdene i hjemmeplejen, og synes, at dét er vigtigt. Og man fremmedgør sin lægeven, som er interesseret i økonomisk politik og økonomisk retfærdighed, når man uden videre slår ham i hartkorn med The Dark Side.
Anyways. Problemet med det forskningspolitiske er, at jeg begyndte at læse lidt om det. Det var en overspringshandling, og jeg skulle bare have ladet være. For der er jo alt muligt spændende på spil, forskningspolitisk. Dvs. det er kun verdensomvæltende spændende ud fra en eller anden kaosmatematisk betragtning, men det ER spændende.
Fx det her med, at forskningsfriheden er under pres.
Og at forskningskvalitet skal kvantificeres uanset hvilken slags forskning, vi taler om.
Og at det hele skal tjene til at tjene fucking penge.
Og at en minister angriber den frie forskning ved at censurere resultater om emner, han kun lige akkurat forstår nok af til at få en brændende trang til at undertrykke.
Og at de studerende ikke er i stand til at vinde en debat med Helge Sander, når de endelig får chancen for at gå i clinch med manden på deres egen hjemmebane.
Fandt nogle flere ting på den her blog: Forskningspolitisk frihed?
Billede #1 i min forskningspolitiske stribe: Fogh på en øde strand. Trenchcoat. En skummel skikkelse rækker ham en note. Han læser den. Skæver bagud mod sine goons.
Fogh - Do it.
Goon - Hvad?
Fogh - Gør det.
Goon - Nå! Okay. Klart!
Er usikker med hensyn til resten. Bortset selvfølgelig fra, at det skal have et Allehelgensaften-tema, rent visuelt.
2 kommentarer:
Chris, som blog-indehaver og dermed magtfuldkommen i dette hjørne af internettet, har du naturligvis lov til at mene hvad du vil. Du mener tydeligvis ikke, at økonomi er et emne i denne valgkamp, fordi du forsømmer at skrive noget om det, og gør alt til et spørgsmål om god og dårlig moral inden for andre emner. Jeg mener at dette valg, som så mange andre før det, handler om stat vs. individ, og - i særdeleshed - om pengeoverførslerne de to imellem. Det er ret enkelt, egentligt. It's the economy, stupid. Hvis bare vores politkere ville erkende kulør, ville det være nemmere at være vælger.
Hm, penge ER ret langt nede på min liste over ting, jeg gerne vil gå op i op til valget. Det betyder virkelig ikke særlig meget for mig om jeg eller alle mulige andre i det her rige land får marginalt flere penge at købe paté og trehjulede cykler for. Jeg er også træt af det der pengefokus. Hvor mange skal du bruge?
Desuden er penge heller ikke rigtig i spil som tema denne gang til valget. Det er kun nogle ganske få procent af statsbudgettet, der i det hele taget er til forhandling i Folketinget, og det er noget næsten alle partierne er ok med. Ny Alliance HAR en fordelingspolitisk dagsorden (dvs mindre fordeling), der skiller sig ud. Og måske ville jeg interessere mig for den, hvis jeg ikke samtidig skulle forholde mig til det mere interessante spørgsmål: Bliver Ny Alliance en garant for mindre DF i fremtiden, eller for FORTSAT indflydelse til DF?
Og ved Naser Khader, at ordet "minimere" betyder "at gøre så lille som muligt", og at den mindste grad af indflydelse, som DF kan få er INGEN indflydelse?
Send en kommentar