Uh. Valgkampen er blevet sleazy, og så kan man godt glemme, at den også er spændende, fordi vores fremtid og vores eventuelle og potentielle børns fremtid er på spil. Sleaze slår fremtid. I hvert fald i aften.
Nå, men den mest sleazy historie er den om Villy Søvndal og plejehjemsbesøgene, som jeg først lo overbærende over, men som siden har naget mig mere end jeg troede den ville, fordi jeg gerne ville synes, at Villy Søvndal var tættere på det perfekte. Mere optimal, som man siger.
Min egen seneste synd består i at have sagt om en sofa, jeg har stående, at jeg kun har haft den i seks måneder, skønt jeg faktisk har ejet den i mere end to år. Eller, jeg troede det var et halvt år, da jeg sagde det, men jeg kunne hurtigt indse, at det var helt galt, og at det må have været en langt længere periode. På en ubevidst måde må jeg have forsøgt at få sofaen til at fremstå bedre, end den er. Og min ekskat kradsede også på et tidspunkt i armlænet, hvilket jeg heller ikke fik nævnt.
Og så er der Naser Khader-historien. Den går ud på, at Se & Hørs goblinformede redaktør, Henrik Qvortrup skriver, at Naser Khader har fået udført sort arbejde. Kilden er en håndværker, som hævder at have modtaget sorte penge af Naser Khaders entreprenør - og på ugebladet er man endda så overbevist om at kilden er sanddru, at man har betalt for denne information.
Naser Khader blev rasende, og det er forståeligt, uanset om historien er sand eller ej. Han mistede endda besindelsen og kaldte Henrik Qvortrup for "et svin". Hvilket gav Qvortrup anledning til at konkludere, at Khader i så fald ikke er egnet til et liv i politik, hvor man skal kunne bære svinestreger med stoisk falskhed og tilbageholdt, sydende afsky.
Qvortrup uddybede over for TV2: "Han må kalde mig svin 10 gange, 12 gange, 20 gange - jeg har prøvet meget, det er fint nok. Men jeg synes, det burde mane til lidt eftertanke i forhold til personen Naser Khader. Det må jeg sige."
Hvorfor bruger veluddannede mennesker udtrykket "i forhold til" forkert, og hvorfor netop antallet 12 gange svin? Flere spørgsmål trænger sig på. Og Henrik Qvortrup er tilsyneladende heller ikke så rar og sød, som man kunne få indtryk af ved at læse hans blad.
Det sære ved affæren er, at Naser Khaders entreprenør er den samme Michael Jeppesen, som skriver Ekstra Bladets bagsider (og en spændende bog om forrige valgkamp, der hedder Før ørene falder af). Han driver altså også et håndværkerfirma. Og Jeppesen nægter pure at have udbetalt sorte penge til sine folk.
Der er niveauer af spegethed. Historien forgrener sig videre ned i Ekstra Bladets læserlag, hvor den bliver til en bizar diskussion på avisens kommentarsider om, hvorvidt Michael Jeppesen i 1990'erne var sidegadevekselerer.
Jeg føler, at jeg er langt nede i lagene af sleaze her. Nu består udfordringen i at grave sig fri og vende gispende tilbage til overfladen og de store blinkende, metalskinnende temaer, som løgnene om krigen i irak og den om at Danmark behandler udlændinge godt, og den om at regeringen har en grøn profil ... nå ja, og den, Villy stod for.
Villy, for fanden!
I øvrigt vælger jeg at tro på Naser Khaders gode intentioner - lige indtil det modsatte skulle være bevist. Altså hvis han, lad os sige, fandt på at lægge stemmer i at bevare regeringen sammen med Dansk Folkeparti. Dét ville være sort arbejde.
7 kommentarer:
Det repræsentative danske demokrati bygger fundamentalt på at man stemmer på og vælger sit folketingsmedlem til at varetage sine interesser. Derfor er det altafgørende at man folketingskandidaten åbent og ærligt informerer om sine holdninger og intentioner om diverse samfundsforhold.
Derfor er det skræmmende at man i denne valgkamp hører bl.a. Ny Alliance sige, at de ikke ønsker at svare på om der skal være en EU-folkeafstemning før EFTER valget. Hvad kan man bruge det til, når de skal repræsentere éns synspunkter i Folketinget?
Det viser igen at valget er domineret af tom snak og valgløfter, som udhuler det repræsentative demokrati, og ingen af kandidaterne bliver stillet til regnskab for hvad de ytrer.
Det minder desværre lidt om Tour De France, hvor cykelrytterne gang på gang smiler til kameraet og ytrer deres doping-uskyld, for 13 dage senere at komme med 117 forklaringer om hvorfor de blev taget med fingrene i medicinskabet.
Den antidoping-kontrakt som alle cykelryttere skulle underskrive før dette års Tour har prøvet at give en smule kunstigt åndedræt til en falleret sport som fans og omverdenen har mistet troen på. Et håndfast bevis på at cykelrytteren vil stå inde for det han gør.
Hvorfor ikke give de danske politikere samme mulighed og give det repræsentative demokrati et tiltrængt boost, før alle mister tilliden fuldstændigt? Lav en simpel kontrakt, som alle politikere opfordres til underskrive, og dermed lover at kæmpe for de valgløfter og synspunkter, som de har fremsat, og ikke vende om på en tallerken så snart valget er overstået. Hvordan skulle de kunne tillade sig at lade være?
"Lav en kontrakt med dine vælgere - skriv under på at du vil overholde dine valgløfter"
Cykelrytterne lovede 1 års løn i bod, hvis de blev taget i doping efter de havde underskrevet kontrakten. Hvorfor ikke lade politikerne også betale en frivillig bod, hvis de ikke overholder deres kontrakt - det ville være forfriskende at se en politiker indrømme, at det de lovede ikke kan lade sig gøre, og derfor betaler en bod. En række velgørenhedsorganisation vil formodentlig gerne modtage boden.
Hey Munk - Synes både, du har ret og ikke ret.
Ret fordi det virker latterligt, at der skulle være en masse ting, man kan have en klar holdning til d. 14 november, som man ikke forventeligt skulle have overvejet allerede nu. Og jeg synes også, det er fair, at politikerne bliver afkrævet svar på, hvad de agter at give sig til efter valget.
Fire år er lang tid at fortryde sit valg af politikere i, og man bør kunne have en idé om, hvad det er for en sjæl, vindjakken rummer, før man stemmer.
Men jeg er ikke sikker på, at kontrakter er løsningen - måske tværtimod.
Jeg vil hellere se politikere, der er i stand til at vise det rette initiativ på det rette tidspunkt (hvilket ikke udelukker, at man er åben om sine hensigter og lader være med at fedtspille).
Som det er i dag er loyalitet over for partilinjen den sikreste vej til indflydelse, hvilket forklarer overvægten af sovjet-style bureaukrattyper med matte øjne og trætte floskler i toppen af magthierarkiet for øjeblikket.
Jeg gad godt se noget mere fleksibilitet, og jeg bliver næsten altid i godt humør, når politikere en enkelt gang i mellem fucker op og kommer til at give udtryk for deres personlige holdninger uden for drejebog. Det er et glimt af liv, som får mig til at sympatisere med vedkommende, uanset om jeg er enig i deres partivalg eller ej.
For mange af dem MÅ det jo være et problem at skulle virke så tumpede og bevidstløse måned efter måned og lire de samme sure sætninger af på hinanden i skuedebatter på Christiansborg.
Initiativ i politik er farligt og bliver som regel straffet prompte (husk på Nyrups forsøg nu og da på at gøre gode ting og følge sit hjerte, som uvægerligt hver gang bragte ham i en enorm knibe) - mens bevidstløs backbencher-disciplin kun bliver straffet ca. hvert fjerde år - hvis det overhovedet bliver opdaget.
Jeg synes faktisk, det er ret overset, at vi ikke vælger partier, men personer - og at de er enkeltvis ansvarlige for at følge deres samvittighed ifølge Grundloven.
Nogle gange kan kontraktpolitik endda bruges til at lukke af for initiativer.
Statsministeren har nærmest gjort en dyd ud af IKKE at have løsningen på en masse problemer, fordi de ikke var en del af hans kontrakt med vælgerne - man har udelukket en diskussion af alle mulige vigtige emner (skattedebatten, udlændingepolitikken fx), fordi man tidligere havde indikeret, at forandringer ikke var en del af valgkampspakken. Og i mellemtiden udvikler verden sig ...
Jeg tror, jeg lige vil pointere at "kontrakten" udelukkende bør være et indslag i denne valgkamp, som allerede er kørt langt i ud i skoven med overbuds-løfter.
Den skulle være en løftestang for at få diskussionen om det repræsentative demokrati på banen, og åbne øjnene på de kandidater (de fleste), som pludselig syntes at have glemt, at de faktisk burde blive stillet til regnskab for hvad de siger i valgkampen.
Dvs. rent medie-stunt - det er jo det vi reklamesmarte hjerner lever for - altsammen som diskussions-gnist.
Håber I kan hjælpe - jeg er allerede i gang i de mørke lobby-korridorer.
Hvordan i gang i de mørke lobby-korridorer?
Det lyder spændende ... tell more ...
Jo flere journalister vi kan få til at rejse diskussionen desto bedre, så jeg har sendt idéen videre til et par stykker jeg kender, så må vi se om den kommer til at køre.
Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor du vil hen med din kontraktide (Politikens leder handler lidt om problemet med kontrakter i dag http://lederpladsen.weblog.dk) - men hold os endelig orienteret om, hvad du opnår som lobbyist, ya?
Send en kommentar