
Har netop tilbragt en formiddag med Helge Sander.
Han besøgte Københavns Universitet, angiveligt for første gang, med henblik på at lade sig svine til af vrede studerende. Der var ingen vrede studerende. Folk var kedsommeligt fredsommelige.
Debatten forløb således:
Helge Sander: "Der er kommet flere penge til universiteterne."
Alle de studerende: "Nej, der er ikke."
Helge Sander: "Jo, spassere - det sidste sagt i al gemytlighed."
Prorektor, Københavns Universitet: "Værsgo, Helge. Du skal have en bog om Colombus."
Det var MEGET kedeligt at være til debat.
Jeg tror, jeg vil forsøge at holde op med at gå til debatter.
Der er noget underligt mekanisk over debatter.
Et af problemerne er, at folk som regel har besluttet, hvad de vil sige, inden de tager af sted.
Helge Sander havde TAL med. De studerende havde ingen tal. I stedet brugte de mit yndlingssosuassistenthadeargument. De sagde: Men det er bare ikke den virkelighed, vi oplever. Det er et rigtig skidt argument. Det er i hvert fald nemt at skyde ned. Man kan fx svare: "Så spis en kiks. Det forbedrer altid mit humør (og det hjælper på søsyge)."
Faktisk findes der tal, man kunne brugt til at anfægte Helge Sanders tal med. Det siger folk i universitetets administrative kerne. Det er noget med forudsætningerne for tallene.
Jeg er ikke sikker på, hvad det ER regeringen har talt med, som man ikke talte med tidligere, men det er dét, den gør, og det er det, der er problemet. Det ville have været tjekket, hvis en eller anden havde haft korrigerede tal med til Helge. Rektor på Københavns Universitet, Ralf H, sagde noget, der antydede, at han måske anfægtede de ministerielle tal. Men jeg kunne ikke forstå ordene. Der var for mange indskudte sætninger. En af de ting, jeg VED, man har brugt mange flere penge på, er rektors og resten af universitetets ledelses løn. Den er steget 50%.
Anyway: Dagens tema er racisme. Så jeg vil lægge en stribe ud herom efter frokost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar