
De her tegninger er i Politiken i dag, lørdag, i Debatsektionens nye klumme "Op art".
Den Store Prins er en figur, jeg godt kunne tænke mig at udvikle lidt mere. I udgangspunktet skal han være alt det, Den Lille Prins ikke er ... jordbundet, plebejerisk, fokuseret på de konkrete ting. Den Lille Prins ville heller ikke efterlade et røvformet mærke i sin planet, når han tog på rumvandring, ligesom mange af os andre.
Og der skal også helt klart være noget med en ræv før eller siden, men jeg er ikke sikker på, hvad det bliver.
Figuren opstod for første gang i en stribe, hvor han havde en meget lille birolle. Her var han grimmere og ondere, og han lignede Den Lille Prins mindre ... Striben er her.
5 kommentarer:
Hehe, godt at der endelig er nogen der hiver den irriterende møgunge af en prins ned på jorden.
Hmm, jeg har også døjet med ham, da jeg skulle forstå ham på fransk i sin tid.
Men egentlig synes jeg jo, at der er meget visdom i historien - og min figur er jo den STORE prins. Det er uretfærdigt, hvis den lille skal tages til indtægt for de ting, den store laver.
En interessant ting er, at Den Lille Prins måske ikke er så entydigt positiv, som man kunne tro, når man ser, hvor cute det hele er tegnet ... hvilket igen betyder, at Den Store Prins så også må være kompleks. Det må man lige overveje. Eller også skal Den Store Prins være meget ukompliceret, men på en flertydig måde.
Eller også skulle man bare se at få sig noget søvn ...
Jaja, det ved jeg godt, jeg havde bare lige noget jeg skulle af med.
Jeg kender primært Den lille prins fra en dukkefilm der gentagende gange blev vist på TV da jeg var barn. Han var så cute at det var meget svært at holde ud.
Den og så Abekongen (der var fræk og kæk på en tåbelig måde) sagde jeg meget tidligt fra over for. Men der var kun én kanal.
Jeg er kæmpefan af Abekongen.
Jeg kan endda huske melodien fra serien! Ved ikke om historierne stadig er lige så gode som de virkede i 1985.
Genial ide! - jeg var også ret irriteret på "le petit prince" i gymnasiet. F.eks. ideen om, at kun børn har fantasien i behold, at de voksne ikke har nogen fantasi. Overhovedet.
Det er jo slet ikke rigtigt, se bare på Lars Kolind! :-)
Send en kommentar