A) en parodi på Universitetsavisens modespalte, hvor studerende står og ser ubekvemme ud i deres tøj, mens de lirer mærkerne af, og
B) en tegning af nogle kasser, som jeg egentlig meget godt kan lide, men som jeg endnu ikke ved, hvor jeg vil bruge.
Anyways. Temaet om Fighters + Lovers er nok også vigtigere, og det er stadig rigtig interessant.
Skrev på et tidspunkt et speciale om USA's krig mod narko, som også er en slags krig per stedfortræder mod FARC i Colombia. En rigtig nasty konflikt, som amerikanernes indblanding ikke rigtig har gjort mindre ubehagelig.
Men det betyder bare ikke, at FARC er nogen særlig fed organisation. Den finansierer sine aktiviteter ved narkohandel og kidnapninger, og når man gør den slags længe nok bliver ens politiske idealer efterhånden irrelevante. De ruster væk. Selv mine og specialemakkerens mest venstreorienterede kilder tog afstand fra FARC’s metoder.
Den danske gruppes støtte til FARC må handle om projicering af romantiske forestillinger. Noget symbolsk.
Men uanset årsagen, er det ret forbløffende, at justitsministeren er interesseret i at bringe sagen i retten. Samme justitsminister har for nylig givet PET lov til at samarbejde med stater, der bruger grov tortur. Samarbejdet handler om at udveksle oplysninger til brug for terrorbekæmpelse. Alle ved, hvordan oplysningerne kommer frem. Men vi kan ikke selv bruge tortur, så vi lader andre om det. På mig virker dette umiddelbart som en mere direkte ond politik end en naiv støtte til en guerillahær i Colombia. Konflikten i Colombia er sindssygt indviklet, men sagen om tortursamarbejde er meget meget simpel.
Nogle af de terroranklagede er studerende ved Københavns Universitet, men jeg ved ikke om, det betyder, at universitetet har en officiel holdning til sagen. Uofficielt samarbejder man dog med anklagemyndigheden – dvs. en lektor i statskundskab har udstyret anklageren med en liste over uafhængige ekspertvidner i FARC (og PFLP). FARC-eksperten viser sig at have arbejdet for CIA, som er dybt involveret i krigen mod FARC. Flot.
Det må være lidt tungt at studere ved en institution, der aktivt arbejder for de folk, der vil sende én i brummen i årevis.
En af de terroranklagede blev interviewet i Deadline forleden. Hun argumenterede for, at FARC’s brug af vold var legitim, og at kidnapninger og drab på civile, som kom i vejen, var fejl. Som hendes moddebattør bemærkede er det svært at kidnappe folk ved en fejl. Men hvor slemt er det her på en skala fra 1 til nasty? Er selv i tvivl.
Danmark er involveret i to krige. Den, de fleste synes er legitim, foregår i Afghanistan. Og den er lige så stille blevet så blodig, at forsvarsministeren for en måneds tid siden besluttede at indsætte kampvogne i landet. Ikke for at slå flere mennesker ihjel. Tværtimod. Vores metoder indtil da havde krævet FLERE civile tab, så kampvognene skulle være et mere præcist og omsorgsfuldt værktøj for soldaterne. Hvor mange civile har danske styrker mon egentlig dræbt i Afghanistan?
5 kommentarer:
Tak, fordi du tager dette betændte tema op, Christoffer. Jeg har ruget over, hvad jeg skal mene om sagen i nogen tid og tror jeg er endt på en hvinende irritation over både minister og aktivister i denne sag.
Jeg undrer mig ofte over, at vi tilsyneladende har en justitsminister, som ikke kan styre sit temperament og derfor søger så vidt muligt at ramme mennesker, som hun er uenig med hårdest muligt. Hvis bare det ikke var sådan, så fandens legitimt (altså lovligt), ville jeg være fristet til at sammenligne Farc/PFLP sagen med Johnni Hansens bilklipning af antinazister i Greve.
Problem: Uanset hvor træt man kan blive af den straffende kavalergang, så er hun inkarnationen af vores retssystem (jeps, patos, spared no expense), og folketingets lovgivning, skal overhandles under strafansvar. Hvis en t-shirtproducent har et problem med den pågældende lovgivning, må vedkommende benytte sig af de magtmidler, der ligger inden for lovens rammer eller flytte til udlandet - eller (og det er sgu ok for mig:) blive slået i hovedet med Karnov.
Og FARC er - uanset hvor ond Colombias regering er - en samling røvhuller, der bruger børnesoldater, slagter civile og finansierer deres såkaldte "oprør" med produktion og salg af narkotika.
Aktivisme? Fint. Fighters + Lovers? Kraftedeme bare for dumt og for naivt.
- Rasmus
Jeg tror ikke I skal regne med, F+L er specielt naive. T-shirt-stuntet handler mest af alt om at få sat fokus på terrorloven, hvis temmeligt fluffy definition af terror åbner op for en rimeligt absurd retspraksis.
Og hvis man mener en lov er hvinende forkert, giver det jo netop ikke rigtigt mening at holde sig inden for lovens rammer.
F+L har i stedet valgt i bogstaveligste forstand at lægge hovedet på blokken for at vise, at der er noget galt med lovgivningen.
Jeg minder om, at pengene fra T-shirt-salget skulle gå til en radiostation, dvs. til et yderst fredeligt tiltag i en beskidt konflikt. Hvad F+L har gjort, er altså stort set blot at tage politisk stilling for den ene part i konflikten. Men pga. terrorlovgivningen kan man nu ryge i fængsel - ikke fordi man har brugt vold, opfordret til vold, eller lignende, men simpelthen fordi man er uenig med de siddende magthavere. Det synes jeg er skræmmende.
Men også tak herfra for at tage sagen op, Christoffer. Det er absolut ikke nogen sort-hvid sag. Bliver spændende at se, hvordan den arme byret takler gråzonen.
God pointe, Mette, om den fluffy terrorlov (det lyder næsten blødt og dejligt på den måde).
Jeg prøver at overveje, om man kunne finde nogle andre grupper end FARC og PFLP at støtte, hvis det handler om at påpege at terrorlovgivningen er problematisk.
Er der virkelig ikke nogle grupper med lidt færre forbrydelser på samvittigheden rundt omkring, som også står i opposition til undertrykkende regimer - og som også er så uheldige at være havnet på amerikanernes og EU's shit list?
Njaeh.. nu er jeg desværre ikke specielt velbevandret i konflikterne rundt omkring i verden, så jeg ved ikke lige, om der er nogle "Gandhi'er", man kunne have valgt i stedet for.
Men en del af pointen er vel netop også, at det er naivt at tro, man kan finde nogle pæne og velfriserede modstandskampe. Selvom sagerne er nok så ædle _vil_ der ske uhyrligheder, fordi situationen generelt er så fucked up.
Der er i øvrigt kommet en interessant krølle på historien, som jeg ikke ved om du har hørt om: Horserød-Stutthof Foreningen, dvs. de gamle modstandsfolk og kz-lejrfanger har valgt at støtte Fighters + Lovers ved også at sende penge til FARC: http://arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=44295&TS_ID=5&S_ID=72&C_ID=43
Såeh.. jeg gad vide, hvad Lene gør, hvis F+L får fængselsstraf el. lign. Vil hun så også spærre de gamle, hæderkronede modstandsfolk inde..?
Det ER en interessant krølle, Mette. Og, nej, jeg tror heller ikke vi vil se Lene Espersen trille de gamle knarke i retten. (Selv om de ville elske det).
Læste Kristian Ditlev Jensens seneste selvmedlidende kronik i går, og bed mærke i en ting, han nævnte: En journalistkollega havde opgivet at skrive om Dalai Lama, fordi der ganske enkelt ikke var noget dirt, man kunne finde om manden ... her har vi måske en politisk modstandskamp, som det faktisk er OK at støtte? Det ville i hvert fald være løgn at sige, at Dalai Lama har opnået MINDRE end FARC.
Synes virkelig, denne her FARC-sag er vanskelig (nej, de skal ikke dømmes, det ville være fuldkommen hyklerisk), og selve spørgsmålet om støtte til en bevægelse, som bruger kritisable metoder, irriterer mig og får mig til at føle mig ret tumpet.
Det er ikke i orden at kidnappe mennesker for at finansiere sine aktiviteter, som FARC gør.
Og det er heller ikke særlig synmpatisk at fremstille og sælge kokain i ufattelige mængder.
Og det er slet ikke i orden at anvende børnesoldater.
Forærer man FARC en radiostation, støtter man så disse aktiviteter, eller drejer man gruppen i en bedre retning? Begge dele, formentlig.
Så fuck FARC.
Spørgsmålet om, hvad fanden de ellers skal stille op i Colombia får bare lov at blive stående.
Send en kommentar