mandag den 17. december 2007

Dyne og gulerødder



Blogmæssigt virker det som om jeg har holdt fri. But NO. Jeg har tegnet sirener og en nedtrykt enhjørning og en mand, som oplever sexchikane på sit arbejde og gerne vil klage til 3F. Det vil dukke op, vent bare. Apropos 3F. En tegning af velfærd.

Men intet godt om Ungeren II har jeg kunnet finde på. Herunder intet om, hvor det skal være. Måske bliver det placeret inden, jeg kommer i gang.
Hjerne vs. Ungeren, den gamle konflikt. Hvad vinder?

Jeg har haft det sjovt i Ungeren. Og jeg synes, der skal være en II'er. Men, damn, de var dårlige naboer, de unge. Da debatten om huset i nr. 69 rasede mest kunne man læse de unges syn på tingene på deres hjemmeside. Her var der blandt andet et fint brev, som de havde skrevet, hvor de sagte og nøgternt forklarede tingene for deres naboer. Alt det der stod gav mening. Og så havde de dekoreret brevet med en kæmpe tegning af et kranium.
Det kiksede altid lidt for dem.

The Bizzle havde en god ide. Han spurgte: Hvad er FORDELENE ved at bo ved siden af det snart genopførte Ungdomshus? Well?

1) Det er rart at vide, at når ens børn bliver store og crazy nok til at løbe hjemmefra, fordi man har kvalt dem langsomt siden 11-årsalderen i en jordslået dyne af borgerlige værdier og livsangst - så er de lige ved siden af.

2) Der, hvor Ungeren II kommer til at være ... kunne der have været noget, der næsten helt sikkert ville have været kedeligere end en Unger.

3) ... Hvis man alligevel skulle have gravet indkørslen op.

Kom! Flere!

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

At erhverve en bolig ved siden af Ungeren II kan vise sig at blive en meget praktisk langtidinvestering, hvis man overvejer at blive præst i en ny religiøs sekt; så får man jo ikke så langt til arbejde, når man får overtaget huset (med hjælp fra Ruth, Ritt og Jesus) og omdannet det til "Stedfaderhuset"!!

Chris sagde ...

Det er sandt!
Men indtil videre synes jeg, at det er slående som det kniber med at få opført nye sekthovedkvarterer på indviet Unger-jord ... chancerne for pay-off er små. Og det her handler jo især om Ungere, der bliver opført, dér hvor du allerede bor NU.

Anonym sagde ...

FRISTEDER ALLE STEDER!!

På den måde er der ikke nogen der kan have et problem med at være "nabo" til ungeren - for da bor, arbejder, fester, shopper, ferierer vi alle i et fristed og er alle naboer til hinanden og er derfor alle nabo til et ungdomshus/alderdomshus/børnehus/forældregenerationshus/etc-hus - altså fristed.

Probem solved. Selv tak.

Anonym sagde ...

langtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtordlangtord
sikke en bug

Anonym sagde ...

Ved at bo tæt på Ungeren II har man en udsøgt chance for at spare penge på sit hash-budget (sådan et har alle vel?), da man formodentlig kan blive passivt skæv ved at stille sig op udenfor det og lave et par rigtig dybe indåndinger.

Anonym sagde ...

At man bor lige ved siden af Dansk Folkemindesamling, hvor man bevarer almindelige menneskers livsopfattelser (fx: det er OK at være voldelig, bare man kalder sig socialist), erindringer (fx: den gang man smadrede uskyldiges forretninger), traditioner (fx: brosten efter politiet), sang (fx: “ud med globalisering, og ind med internettet"), og dagligdags historier for eftertiden. Til glæde for fremtidens generationer....

Chris sagde ...

Men er der INGEN, der bare gerne vil bo ved siden af Ungeren II?

Anonym sagde ...

Jo, mig.

Chris sagde ...

Nå, ja, undskyld. Havde glemt dig. Jeg var blændet af sarkasmen hos de andre.

Det blev også lidt abstrakt med de der fristeder ... jeg tænkte nok mere i baner à la dét specifikke fristed, hvor man sover om natten og spiser sine kikærter.

Anonym sagde ...

Det vil jeg også meget gerne bo ved siden af. Helt ærligt, hvad er det folk ikke kan lide? Larm? Flyt ud af byen - og værre er det heller ikke. Demonstrationer? I burde være glade for at nogen tager demokratiet seriøst. Brostenskast? Ja - for det sker jo hver weekend.

Ta' en slapper.

Anonym sagde ...

Efter at have tænkt lidt mere over (ja, det var mig med en af de sarkastiske kommentarer), så er det måske et for urimeligt kriterie, at der skal være deciderede fordele ved at bo tæt på Ungeren, med mindre man selv bruger stedet. I bedste fald kan vel være ligeglad?