
Godt - nej, bedst - nytår, kids!
Hvis I har lyst til at tænke på noget i løbet af det nye års første dag, så overvej gerne, hvordan man bedst stikker til en ubestikkelig sjæl, en dadelfri vandel, et liv levet i pagt med naturen, og med gud, eller ikke i pagt med gud, men så i pagt med det; god ved børn, tolerant over for DF, årvågent plaskende gennem selvrefleksionernes indre hav, men med hovedet oven vande: kort sagt - et menneske, som abonnerer på Information.
Shit, det var dårligt, det jeg lige fik skrevet. Men Informationslæsere. Hvordan får man skovlen under dem? De er jo gode mennesker. Og hvis de en sjælden gang ikke er gode, så er de klar over det også. De har tænkt, at det var forkert og sagt undskyld.
Det er ikke et mål i sig selv at være nasty over for dem, selvfølgelig. Der er bare ikke så mange vitaminer i at være ubegejstret for Anders Fogh i lige præcis det forum. Vil helst ikke prædike for de omvendte, jo.
Thomas har foreslået en stærkt USA-rosende linje.
Andre forslag?
6 kommentarer:
Måske du kunne sige at man ikke behøver tage det med miljøet så tungt? Eller lave fis med Bob Dylan.
Ja! Bob Dylan! Og her har jeg en kæmpe fordel, for jeg synes, han sutter. Hørte ham på Roskilde, sidst han spillede der, og det var fornærmende rædselsfuldt.
Du kunne også stikke lidt til Klaus Rifbjerg, som vist mest af alt er en mavesur mand, som skrev et par nyskabende digte i 60'erne. Det ville jeg blive glad ved.
Ja, ned med Rifbjerg! En anden ting: du kunne måske også hævde at barnets tarv overhovedet ikke er det vigtigste.
Yo Steep Speed bloggers!
Jeg læser med stor glæde jeres indslag på Information.Dog har jeg en lille omend kritisk kommentar.
Det er altid "let" at lave sjov og spas med et offer, som har svært divergerende holdninger eller standpunkter. Men den lille tvist som gør det hele interessant og skelsættende kan dog med det lette offer nogle gange være svær at lave speciel finurlig i forhold til andre skribenter der har angrebet det "lette offer".
Jeg syntes DF og Afghanistan-krigen er spøjse emner, men har vi ikke vendt den sten nok til at vi kender alle sider?
Og her er min kommentar så: Hvor ikke være finurlig og tviste det "svære" offer? (Se http://fpn.dk/mad/fodevaresikkerhed/article1217201.ece). Helt øøøørlig, bare fordi man er Greenpeace, så kan man jo ikke udfylde virksomheders spørgeskemaer, og så sige "Sorry, I ligger i bunden". Det er spøjst.
Det ville være forfriskende at høre en tone i satiren, som ligeledes går på dem der faktisk gør nogle gode ting, men som bare ikke helt har tænkt tingene helt godt igennem. Ikke at være bange for tale om det politisk ukorrekte i at tage lidt pis på de frelste.
Muligvis er Information ikke stedet hvor miljøorganisationer kan "tvistes", men det kunne da falde på et tørt sted.
/Munk
@Jonas Engberg
Rifbjerg? Åh. Det er svært. Jo, man må godt drille ham over, at han har de der Hemingway-ting kørende med jagt og tyre i Spanien, som er lidt latterlige. Men han er også så flittig og faktisk også temmelig skarp nu og da. Nej. Jeg kan ikke drille ham lige nu.
@Cyclone Bill
... Så Rif må vente. Men det med ungerne og deres tarv? Nu bemærkede jeg lige din trafik-blog, og er det her med børnene ikke bare et bagholdsangreb på Christianiacyklerne?
Det er jo ALDRIG barnets tarv. Heller ikke i Information. Gode menneskers børn er hver dag i institutioner, der kravler med vira og, i mindre grad, pædofile - også børn fra familier, der gør sig umage. Det er synd for dem ... så skulle man snarere lave en serie pro life-striber og se, hvad der kom ud af det ...
@Munk
Greenpeace skal selvfølgelig drilles, og det er ikke i orden at udfylde spørgeskemaer på vegne af folk, der ikke ville svare. Men Greenpeace's sag - altså at supermarkederne sælger onde menneskers fisk - er jo fuldstændig reel. Bifangster ved trawl er noget svineri, så de må gerne føre kampagne og påpege, hvis Aldi sælger noget, der ikke er i orden. Det var ikke en artikel, der for alvor fik mig til at tænke: Greenpeace, for fanden! Supermarkeder har ansvar for det, de sælger, ligesom vi andre har ansvar for det, vi køber.
... Forsøger lige noget med den der Dylan-ide.
Og tak, gutter.
Send en kommentar