Købte noget blæk. Og så tegner man pludselig i den her bløde, splattede stil.
Blandt tegneseriefreaks er der en ret stor fraktion, som synes, at blæk er det eneste, man må tegne med. Det har også en dejligt intens sort farve.
Og der er noget hyggeligt ved at sidde og tegne og vide, at man når som helst kan fucke hele billedet op, fordi pennen pludselig hoster en sø af blæk ud eller fordi stregen lige smuttede et øjeblik. Inden for blækfraktionen er der en giftig debat imellem sværmeriske og poetiske pensel-yndere og et sammentømret segment af små firskårne pennedyppere. Mange blækpenne og penselskafter er blevet plantet i arme og øjne på anderledestænkende. Forestiller jeg mig. Det her med blæk er nyt for mig.
Øverst et resultat af eksperimentet: Asger. Jeg forsøgte at lave en Mona Lisa her - altså et gådefuldt smil. Er det et smil?
Nej.
Vent, jo!
På den måde, sådan et smil. Men hvad tænker Asger? Ideer?
4 kommentarer:
Asger er anstrengt glad, på den måde man er det, når man lige har fået en elektrisk tandbørste i julegave.
Eller: Asger står på pub'en fredag aften klokken kvart-i-kvalme, og Bente spørger, om han ikke smider en tyver i jukeboxen, så de kan snuppe en dans til den dér John Mogensen sang-du-ved-nok. Men Asger har kun 20 kr. tilbage... og Asger har ikke flere cigaretter. Cigaretter eller Bente; cigaretter eller Bente; cigaretter eller Bente....
Asger ville hellere have været tegnet med blyant
Hehe. Jeg føler, at Asger tager form med de her ideer. Der er noget dejligt blue collar-agtigt over ideen om Asger og hans kærlighed til John Mogensen ... noget retro også. Hvornår kunne piger hedde Bente? Og hvornår kostede cigaretter 20 kr ... nårh, en 10-pak. Det er også ret prollet.
Send en kommentar