Erstat med jøder og se pointen

En kat arresteres

Force

Stakkels DF'ere. Jeg havde næsten glemt dem. Men det går jo ikke.

Konkurrencesituation

Tror ikke, at Uniavisen tager mig det ilde op, hvis vi laver en lille forpremiere på den rebus, jeg fablede om forleden. Uh. Det bliver så eksklusivt nu ...

Løsningen er ... nej, den må vente.

Regn den ud selv - hey, vi laver det til en konkurrence: Den første til at efterlade den rette løsning her på siden vinder en badge fra det første batch af badges.

Rebus

En hval, en pegende finger for enden af en hånd, en skov, en gravhøj, Orfeus' afrevne hoved foran en lyre ... forskellige andre ting. Hvad skal der ske med dem? Rebus!

De skal bygges ind i den kommende Maltes Spalte. Vi går stenhårdt efter det nysgerrige og dog kedsommelige segment, som elsker gåder.

Hånden er det vildeste tegne-efter, men vi er ude efter ikoner i dag. Man skal kunne se, hvad det er, jo. Uh, jeg elsker gåder.

Metaforkamikaze

Ja, nogle gange er det bedst at sige "fra". Og sådan her gør man.

Nå. Hey, hvad er evaluering som?

Er blevet spurgt om det af en veninde.
Og så skal man kunne slynge noget træffende og passende ud med det samme som en pølse fra bunden af et lidt for hårdt klemt hotdogbrød. Øvelsen hedder metaforkamikaze. Det går ud på at sige noget visdomsbelagt om noget, man ikke ved noget som helst om ved at sige de absolut første ord, der falder én ind – helst til fremmede. Men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke sige noget om evaluering.

Evaluering!

Det er garanteret vigtigt. Evaluering! Hey! Et centralt styringsværktøj, er det.

Hvis man ikke evaluerer, så lærer man ingenting. Taxpayerne skal ha syn for deres skejsere. Gennemskuelighed. Korrektioner skal finde sted, fejl ikke gentages, procedurer strammes op, flow streams skal flyde som overvåget karamel. At gøre noget stort og vigtigt og så IKKE evaluere det ... ha! Det svarer jo til ...: Nej, jeg ved det stadig ikke.

At tage alt skitøjet på, undtagen bukserne? At servere mad, man ikke har smagt på for sine gæster ... nå nej, man evaluerer efter – okay, at undlade at smage på maden, efter at gæsterne har spist den ...? Et projekt uden evaluering er et rat ... uden en ratlås? Og GOD evaluering – det er jo nærmest som at blive krammet af en blød pige med fire arme.

Nej, kom ... kamikaze:

Musikanmelderen

Retstilstand

... Hm, det slår mig pludselig, at nogen kunne få den tanke, at den her tegning handler om, at udvisningen til Tunesien er en tjeneste, som man gør de anholdte i sagen om det muligvis forpurrede mord på Kurt Westergaard. Det handler den ikke om. Jeg tror ikke, det er fedt at ankomme til Tunesien med en terroristanklage om halsen, jeg vil gætte på, det er farligt. Jeg er ret sikker på, at de anholdte ville foretrække at komme for retten i Danmark.

Cirkler

Hval og ærter

PET's Pre-Crime Unit

En par skitser, et homoerotisk prinse-ikon og ... ja, det der er nederst. Det er hvad I bliver spist af med i dag. Med alle mine bedste ønsker om en glædelig Valiant-dag!

... For jeg har mavepine og har ligget lidt på gulvet og funderet, i stedet for at udføre det hårde nitty-gritty med blæk og papir. Med andre ord: Jeg skulle ha spist noget andet selv.

Hey, mens jeg husker det: Service: Frederiksbergs nyåbnede kulturhus Den Gule Villa har en udstilling med forskellige tegneserietegneres originaler. Der er faktisk en del at se: Jakob Martin Strid, Jacob Rask, Ole Comoll, Palle Schmidt, Peter Snejbjerg ... flere endnu. Og jeg er også med. Det varer til næste fredag, og der er gratis adgang.

... Det man burde illustrere er selvfølgelig den her debat om PET's magtbeføjelser og retssikkerheden for folk, som PET's pre-crime unit mistænker for at pønse på ting.
Skal man stole på PET, vise tillid - ligesom sosserne har forlangt det i dag (efter at Birthe Rønn har haft et øjebliks klarsyn og er kommet i tvivl)?

Svar: Nej, dammit. Ikke fordi, man ikke må forvente, at folk i PET gør sig umage, men fordi det bare ikke holder i en retsstat, at den udøvende magt får lov at styre tingene helt alene.
Skitsen her er en vinkel på det absurde retsmøde, hvor dommeren ikke fik lov at se anklagerens materiale, men alene skulle tage stilling til, hvorvidt de anholdte terrormistænkte skulle tilbageholdes inden deres udvisning ...

Åbenhed

Jeg ville gerne forholde mig til 2. akt i sagen om det forpurrede mord på tegneren Kurt Westergaard. Men jeg er for forvirret over manglen på oplysninger til at kunne få en specifik ide. Desuden er sagen mærkelig.

Spørgsmål:

Udviser vi ofte folk, vi sigter for at planlægge mord? Mord er farlige. Er de sigtede så ikke farlige for folk i det land, vi ekspederer dem hen til? Og er vi ikke også bange for, at de mordsigtede sætter sig ind i en bil og kører tilbage til Danmark og fuldfører deres onde forehavende? ER der et forehavende? Ville det i det hele taget ikke være tjekket, hvis man fremlagde beviser på mordplanerne i en retssal, ligesom jeg tror, at man normalt ville gøre, i stedet for blot "administrativt" at ekspedere de mistænkte misdædere ud af landet?

Tough one, eh?

PS: Dagens tegning: Seneste udgave af Maltes Spalte over temaet "åbenhed".

Terror

Det er ubegribeligt for mig, at nogen skulle kunne ha lyst til at dræbe et menneske over en tegning.

... Visse sange er utrolig irriterende, men stadigvæk.

Helt, helt ufatteligt.

Der er kun ét ord:
"Tsk!"

Ræv i Luke Skywalker-jakke

Der er sket noget, som jeg opfatter som helt ekstremt sørgeligt, idet det går ud over mig.

Stejl Fart vil ikke længere være gæst på Information.dk. De to måneder er gået.
Det har været hyggeligt.

Det har set pænt ud på sitet, billedbehandlingsmæssigt.
Og folk har set det, og de har sagt sådanne ting som: "Hey, jeg så noget du kunne ha tegnet på Informations hjemmeside, men det var selvfølgelig totalt et rip-off og utrolig dårligt lavet. Men jeg tænkte på dig. Har du chips? Uh."

Serien er hjemløs nu. Men jeg gad godt fortsætte. Jeg gad godt fortrænge Doonesbury. Jeg gad også godt fortsætte, selv om Doonesbury også fik lov at blive.
Gider I ikke eventuelt sende en mail til Informeren og bede dem finde nogle skejsere til mig? Måske er der en sofa, de har glemt at gennemrode for mønter?

PS: Tak til Nikolai Thyssen og holdet på websektionen. Det har været en fornøjelse.

Ungeren

Kan I huske, vi snakkede om gode og dårlige ting ved at være nabo til den kommende Ny-ungeren? ... Her kommer tegningen med mit bud.

I tilbageblik er det en alvorlig visuel fejl at anbringe Stelton-kaffekanden foran kvindens højgravide mave. Det vil jeg gerne sige undskyld for, men jeg gider ikke tegne forfra.

Gamleren

Stribe om åbenhed

Shit, jeg bliver nødt til at skrive en længere smøre for at begrunde, at dagens tegning forestiller tre skaldede mænd og to kvinder. Og jeg er sulten.

Okay: Arbejder på stribe om åbenhed i forlængelse af diskussionen om den specialestuderende, som fik besked om at ændre de dele af sit speciale, som Danmarks Radio ikke brød sig om. Er det så historien om et sindssygt ringe speciale og en skarpsindig indgriben fra tv-stationens Kontor For Specialebedømmelse, eller handler det her om censur? Universitetet vil ikke tage stilling til det med censuren - til gengæld vil man gerne snakke lidt om jura.

Og her er linjen, at universitetet ganske rigtigt fuckede op, juridisk, ved at forlange en DR-venlig ændring af et afleveret speciale; det må man ikke. Men "fejlen" kom i dette tilfælde den studerende til gode - fordi alternativet havde været en dårlig karakter. Men baggrunden for sagen er stadig mørklagt. Vi ved stadig ikke, hvorfor Danmarks Radio tilsyneladende kan diktere, hvilken slags specialer, studerende ved KU må skrive. Har andre praktikpladser fået lov at blande sig i indholdet af specialer? Afhandlinger?

Informations Kristian Villesen har dækket sagen ret grundigt (og når jeg kender til den, er det fordi jeg har læst hans artikler og Kristoffer Holm Pedersens i Universitetsavisen). Villesen er i den forbindelse kommet i verbale skærmydsler med KU's kommunikationschef, som forleden brokkede sig i et læserbrev. Sagen er blandt andet, at Villesen kan ikke få vejlederen til specialet i tale. Det er ellers ham og hans institutleder, der sidder med aben, efter at universitetets ledelse har erklæret deres fremgangsmåde for ulovlig.

Universitetet styrer i denne sag kommunikationen om sagen stramt, og det er det, tegningen handler om. For er det fint? Ville enhver virksomhed eller forvaltning ikke gøre præcis det samme, når der var sket noget, der muligvis var lidt ... shady? Ville Naser Khader ikke anlægge en stram kommunikationsstrategi, hvis han kunne være lidt mere stille lidt længere tid ad gangen? Jo.

Jeg er bare ikke så vild med, at det sådan et universitet opfører sig?

Eller anderledes udtrykt: skal forskere og studerende finde opfatte sig som ansatte i en virksomhed og lydigt rette ind og "koordinere deres synspunkter", som institutlederen på Sociologi udtrykker det? Eller skal de opfatte sig som borgere i et akademisk samfund, som folk, der faktisk får løn for at tænke - og tænke selv?

Svar: Det var et retorisk spørgsmål.

Ellers er dagen gået med at tegne stenkastende gamlinge. Men den tager vi i morgen.

Hvilken Alliance var DU i?

Racerbil

Undskyld. Den der hage, jeg tegnede på hende, der var på bloggen i går. Jeg ved ikke, hvad det er for noget. Den er jo helt vild.

Nå. Ny Alliance, ikke? Det bør vel være noget om dem. Det virker som om, de alle sammen troede, de meldte sig ind i et andet parti. Er usikker på, hvilket parti Malou Aamund troede HUN meldte sig ind i.

Hage, styring, Elsparefonden

Kommunikationscast - et podcast om ... kommunikation, tænker jeg - de har interviewet mig om Stejl Fart. Jeg tror, jeg kom til at antyde, at Naser Khader sveder en del.

Det ligger her: http://kcast.dk - afsnit 45

I øvrigt er Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam, værterne, flittige. De producerer selv programmet HVER uge. Også i ferien. Og de har en kending, man kan dyrke motion til.
... Der er også noget om Elsparefonden i indslaget - men man kan sikkert spole.

Nej! Lyt til det også! Skam jer for at tænke sådan om Elsparefonden!

Men podcasts er ikke dagens tema.

Har også tegnet en pige med en bemærkelsesværdig hage.

Nå, men hager var heller ikke dagens tema.
Censur er dagens tema.

Er censur nemlig lige så stille blevet et af de der emner, man SKAL interessere sig for, men som man ikke nødvendigvis KAN interessere sig for, fordi der i mellemtiden er blevet udgivet en række svenske krimier, man hellere vil læse i det tidsrum, samtalen om censur var blevet berammet til at finde sted, blot for at tage et eksempel på noget, der har afsporet debatten om censur i mit hoved?

Eller er censur stadig relevant?

Nej, undskyld, det var noget sludder. Censur, den tredje verden, ligestilling, børns vilkår, den kommunale udligning, vores kulturarv ... de der pligtting, man skal være optaget af hele tiden - de ER vigtige og relevante. Jeg bliver bare bange for at tage dem op. Sæt de virker frastødende i deres velmente kedsommelighed?

Og jeg spørger også kun på grund af sagen om den studerende ved Københavns Universitet, som skrev et speciale om en afdeling af Danmarks Radio. Da konklusionerne ikke behagede hendes studieobjekter på DR, klagede en DR-chef til universitetet. Hvad skete der så?

"Fuck dig, spasser." Meddelte universitetet Danmarks Radios repræsentant, selv om man formulerede det venligere. Og DR stak piben ind. Og specialet blev færdigt, og den studerende gik på barselsorlov og mødte en ejendomsmægler og flyttede til Luxembourg og fik job på en skole for handicappede børn. Right?

Wruooooong. Som Arnold Schwarzenegger siger i Commando.
Universitetet trak fucking stikket ud på specialet og tvang den studerende til at ændre sine konklusioner.

Den studerende fik med andre ord besked på at skrive et speciale, som Danmarks Radio kunne acceptere. Bliver man ikke nødt til at lave en stribe om det?

Tema: Universitetets frihed til at fremstille tanker kontra alle mulige former for politisk styring.

Ideer?

Om at se katastrofen i de små ting

Det er skamløst, egentlig. At sidde indendøre i gnistrende solskin. Man burde være ude et sted og kigge på hjorte. Har købt et dejligt stempel med en hjort. Det må række for i dag.

Jeg tror, der er gode dekorative muligheder i stempler. Og i øvrigt er jeg ved at blive hooked på dyppepen og blæk-teknologien. Tegningerne bliver så rustikke og vinterlige. Som gryderetter.

Borger, nej, forbruger