
Jeg ville gerne forholde mig til 2. akt i sagen om det forpurrede mord på tegneren Kurt Westergaard. Men jeg er for forvirret over manglen på oplysninger til at kunne få en specifik ide. Desuden er sagen mærkelig.
Spørgsmål:
Udviser vi ofte folk, vi sigter for at planlægge mord? Mord er farlige. Er de sigtede så ikke farlige for folk i det land, vi ekspederer dem hen til? Og er vi ikke også bange for, at de mordsigtede sætter sig ind i en bil og kører tilbage til Danmark og fuldfører deres onde forehavende? ER der et forehavende? Ville det i det hele taget ikke være tjekket, hvis man fremlagde beviser på mordplanerne i en retssal, ligesom jeg tror, at man normalt ville gøre, i stedet for blot "administrativt" at ekspedere de mistænkte misdædere ud af landet?
Tough one, eh?
PS: Dagens tegning: Seneste udgave af Maltes Spalte over temaet "åbenhed".
6 kommentarer:
Chris. Altså. Du har en særlig evne til at holde med de forkerte nogle gange. Jeg er helt tryg ved at man udviser udenlandske statsborgere, når PET's beviser mod dem, er tilstrækkelig store. Der er masser af enddog meget vigtige beslutninger i det danske samfund, der træffes administrativt, og uden rettergang. Det er pinligt at høre politkere som Simon Emil Ammitzbøl jamre over at man bruger en lov, der blev vedtaget for flere år tilbage. Det havde været mere relevant at stemme imod, da man havde chancen. Ingen kan vel nægte, at den blev tiltænkt netop sådan en situation!
Søren, det handler om principper. Hvordan skal DK kunne stå som forsvarer af menneskerettigheder, ytringsfrihed mm, når vi ikke engang holder på vores eget princip om en retsstat, hvor alle har ret til en advokat? Hvis PET har gode beviser, hvorfor må de så ikke komme for en domstol og så udvises bagefter, hvis de blev fundet tilstrækkeligt skyldige?
Mht. Ammitzbøl, så formoder jeg da, at han har stemt imod lovgivningen, da den blev vedtaget. Din argumentation med, at "loven er flere år gammel - så må man ikke synes, den er forkert" er noget underligt noget - den form for logik ville jo gøre, at man aldrig kunne afskaffe en lov igen!
Jeg synes, Jonas har fat i det rigtige - ingen, ud over PET, ved på dette tidspunkt, om beviserne holder. Det er det, jeg synes er problemet.
Og hvis beviserne er stærke, så er udvisning vel ikke den straf, man finder frem for mordplaner, er det?
De radikale stemte faktisk for lovgivningen, såvidt jeg forstod på lille Simon Emil i radioen. Deres undskyldning idag er 'den særlige opskræmte atmosfære, der herskede i tiden efter 9/11'.
Iøvrigt synes jeg godt, at mordet på en tegner kan karakteriseres som terrorisme. Budskabet ville jo være rettet mod resten af samfundet, og have til hensigt at skræmme os. Det var et af kriterierne for at bruge loven, Chris.
Jeg er ikke modstander af retssager og menneskerettigheder, men synes blot, at Chris brugte sin forargelse og sine udmærkede kræfter på den gale sag.
Men søren, altså: Hvis disse mennesker er blevet stoppet i et mordforsøg, giver det - selv med rettergang - da slet ikke mening at sætte dem på fri fod, bare i et andet land? Det kan jeg simpelthen ikke forstå, hvorfor alle bare accepterer som værende helt normalt.
Nej, begrebet statsborgerskab er selvfølgelig menneskeskabt, og der ikke nødvendigvis nogen universel retfærdighed indbygget i det. Man er jo ikke selv herre over, hvor man bliver født. Ikke desto mindre er det en ordning, de fleste lande har accepteret, i lighed med f.eks. grænser og visum. Og de 'tiltalte' er ikke danske statsborgere, men tunesiske, og de kan derfor udvises. Forøvrigt bliver de næppe sat på fri fod i Tunesien.
Send en kommentar