Stribe om åbenhed

Shit, jeg bliver nødt til at skrive en længere smøre for at begrunde, at dagens tegning forestiller tre skaldede mænd og to kvinder. Og jeg er sulten.

Okay: Arbejder på stribe om åbenhed i forlængelse af diskussionen om den specialestuderende, som fik besked om at ændre de dele af sit speciale, som Danmarks Radio ikke brød sig om. Er det så historien om et sindssygt ringe speciale og en skarpsindig indgriben fra tv-stationens Kontor For Specialebedømmelse, eller handler det her om censur? Universitetet vil ikke tage stilling til det med censuren - til gengæld vil man gerne snakke lidt om jura.

Og her er linjen, at universitetet ganske rigtigt fuckede op, juridisk, ved at forlange en DR-venlig ændring af et afleveret speciale; det må man ikke. Men "fejlen" kom i dette tilfælde den studerende til gode - fordi alternativet havde været en dårlig karakter. Men baggrunden for sagen er stadig mørklagt. Vi ved stadig ikke, hvorfor Danmarks Radio tilsyneladende kan diktere, hvilken slags specialer, studerende ved KU må skrive. Har andre praktikpladser fået lov at blande sig i indholdet af specialer? Afhandlinger?

Informations Kristian Villesen har dækket sagen ret grundigt (og når jeg kender til den, er det fordi jeg har læst hans artikler og Kristoffer Holm Pedersens i Universitetsavisen). Villesen er i den forbindelse kommet i verbale skærmydsler med KU's kommunikationschef, som forleden brokkede sig i et læserbrev. Sagen er blandt andet, at Villesen kan ikke få vejlederen til specialet i tale. Det er ellers ham og hans institutleder, der sidder med aben, efter at universitetets ledelse har erklæret deres fremgangsmåde for ulovlig.

Universitetet styrer i denne sag kommunikationen om sagen stramt, og det er det, tegningen handler om. For er det fint? Ville enhver virksomhed eller forvaltning ikke gøre præcis det samme, når der var sket noget, der muligvis var lidt ... shady? Ville Naser Khader ikke anlægge en stram kommunikationsstrategi, hvis han kunne være lidt mere stille lidt længere tid ad gangen? Jo.

Jeg er bare ikke så vild med, at det sådan et universitet opfører sig?

Eller anderledes udtrykt: skal forskere og studerende finde opfatte sig som ansatte i en virksomhed og lydigt rette ind og "koordinere deres synspunkter", som institutlederen på Sociologi udtrykker det? Eller skal de opfatte sig som borgere i et akademisk samfund, som folk, der faktisk får løn for at tænke - og tænke selv?

Svar: Det var et retorisk spørgsmål.

Ellers er dagen gået med at tegne stenkastende gamlinge. Men den tager vi i morgen.