I dag er det den tredje marts og mandag og derfor er det naturligt at gøre status:
Hvilket er en anden måde at sige på, at udstillingen om den legendariske street artist ZEVS på Glyptoteket er halvkedelig, men at man alligevel lige så godt kan tage på Glyptoteket, fordi der er så skønt, ZEVS eller ej. Og hvad er det for to sælsomme fisk, der deler basin med Vandmoderen og hendes hær af creepy, overaltkravlende babymonstre?
Nej, jeg har faktisk mere beef med ZEVS end som så. Jeg kan ikke lide Freddy Krueger-fjæset, han har trukket over ansigtet i form af et par strømpebukser, og jeg synes, at ideen om at spraye skudhuller i panden på kvinderne på reklamebannerne er usympatisk. I min bog står der, at man gerne må fucke rundt med de reklamebudskaber, der fylder op i det fælles rum. Og man må også gerne male på alt beton, der findes. Men man må ikke male skudhuller på pigen på plakaten, hvis hun ikke har givet lov. Blodet er ment som et angreb på et brand og på den idé, at verden tilhører den, der kan betale for at fylde den op - men angrebet rammer først og fremmest pigen på billedet personligt. Det er truende. Det er unfair.
Åh, reglen om at man må male på alt grimt beton er heller ikke fejlfri. Den har også uskyldige ofre. Folk, der synes at ting er pæne, hvis de ser sådan ud, som folk der bestemmer synes, at de skal se ud. Et enkelt
tag - måske er det dét, der skubber den lille visne pensionerede buschauffør med sukkersyge, som finder ro til sin sjæl i en ren grå overflade og i det gasflammesortsvedne flisegræs og som omhyggeligt klipper og plejer en krukke med karse i altankassen i et kvarter hver morgen - skubber ham ud i en depressiv spiral, kulminerende i indlæggelse og et ben, der skal sættes af, efterfulgt af to sørgmodige næsten ordløse år i elektrisk vogn i det mennesketomme center. Og så dødens stille rallen, og alle tænker: Var han kun 66? "Et offer i krigen om det offentlige rum." Skriver de i Gladsaxe-Bladet. Og alle de progressive, som ikke tør tagge selv, men som beundrer Banksy, får bondeanger per stedfortræder og melder sig ind i DF og tænker, at "i dag er vi alle serbere".
Jo, status! Marts måned kommer til at handle om en lille bog, der skal udkomme på forlaget Aben Maler om et par måneder. 24 sider i alt. Den begynder med en kat, der spejler et æg, og den ender ... er ikke helt sikker på, hvordan den ender. Early days. Men den skal være kort, og bittersød, og den kommer til at tage en masse tid. Så der vil sikkert være færre Stejl Fart-tegninger på bloggen i en periode, men til gengæld vil jeg smide nogle skitser ud fra historien om katten og spejlægget efterhånden. Marianne My er med til at skrive bogen.
Øvrig statusinfo: Nej, der er endnu ikke kommet badges.
Ja, tegningen skal forestille The Storm. Og jeg ved, at der bliver brug for den til et eller andet på et tidspunkt.
