Det er længe siden, jeg har været så udeltagende i noget som i den her strejke blandt omsorgspersoner. Gik forbi en børnehave i dag med et banner foran. Der stod: "Vuggestue, børnehave. Mere i løn vil vi have." Og spørgsmålet er, om man ikke har fortjent at gå ned i løn, hvis man har tænkt sig at rime på den måde.
Eller, okay, nu er jeg også sur og ond. Det irriterende er jo, at det slet ikke er spor urimeligt at forvente anerkendelse og respekt for arbejdet med at pleje de syge eller hjælpe gamle mennesker. Det er vigtigt arbejde! Og det er utvivlsomt også mere vigtigt end en masse arbejde, der er langt bedre betalt. Men hvorfor skal det alligevel koges ned til de her ligegyldige pengebeløb?
Det er jo fuldstændig latterlige procentsatser, man diskuterer. 15 vs. 13,9 procent.
Hvorfor handler det her ikke om et indholdsrigt arbejdsliv? Om muligheder for avancement? Uddannelse? Ansvar for at træffe beslutninger i det arbejde, man bliver betroet? Ting, der KAN give mere respekt for de ansatte i omsorgsstillingerne?
I stedet går det op i hjernedøde rim, småpenge og dårligt siddende t-shirts.
Og når man så ser strejken på den her baggrund, kan man kun tænke over, hvordan det kan være, at det hver gang er de her lamme petitessesager, der får folk til at skride til handling ...
Kunne man dog ikke strejke over, at vores politikere ikke har skullet stå til regnskab for deres løgne om krigen?
Eller over antallet af hjemløse, som IKKE får 12-15 procent af nogetsomhelst overhovedet?
Eller strejke over, at Dansk Folkeparti helt uansvarligt bliver tildelt indflydelse på ting, der har med udlændinge at gøre? Det svarer jo til at ansætte pyromaner i brandvæsenet.
Eller strejke over, at der foregår salg af menneskehandlede kvinder foran Station 1 på Vesterbro hver eneste dag?
Eller over at så mange mennesker dør meningsløst i trafikken?
Ting, der betyder noget. Jeg ville få respekt for landets sygeplejersker, hvis de strejkede for en større sag. Og man kunne garanteret også have fundet en værdig årsag til at strejke for noget betydningsfuldt, der vedrørte arbejdet med at hjælpe og give omsorg. Overfyldte medicinske afdelinger, måske?
Men det blev bare ved skejserne.
5 kommentarer:
Vi lever i efterdønningerne af en postmoderne verden. I går besluttede størstedelen af mine venner at sætte sig ned på Nyhavn og drikke sine øl dér, da der var "vådt i Fælledparken".
I øvrigt er det hele mediernes skyld.
Måske har de for travlt med kedeligt, nedslidende og underbetalt arbejde til at være inno- og kreative...
Penge kan man jo altid bruge.
Hvornår har vi sidst hørt fra de danske studenter omkring ændringer i samfundet?..de skal jo forestille at være en del af intelligentsiaen?..
Torsdags demoen til støtte for Ungeren må efterhånden være den sidste rest af oprør i DK....og det hanlder jo mest om at få et sted hvor man kan larme, drikke Thy pilsnere og vise sine nye dreads frem, det ændrer jo heller ikke meget ved friværdi-kampen og pølse-fascismen.
Yeah ... er nok ikke helt retfærdig over for de her strejkende damer i kasse t-shirtsene. Deres problemer er nok reelle. Tror bare ikke rigtig, det er de der småpenge, de har brug for. De er ikke umagen og ulempen værd.
I øvrigt er der en ret opmuntrende mangel på realitetssans over en ny gruppe blandt de studerende på Københavns Universitet, Reboot 68. Deres krav er fx, at erhvervslivet skal smides ud af bestyrelserne, og at der skal være demokratiske valg til alle ledende poster på uni.
De mener det.
I like.
Desuden: Vi kan trøste os med at man trods alt stadig altid kan forandre verden, hvis man er okay med, at det er til det værre ...
Det kommer der en stribe om.
skejserne er hele årsagen til problemet. For lav løn betyder at der ikke er nok der vil uddanne sig til pædagoger/ hjemmehjælpere osv. Når der så ikke er "hænder" nok, falder standarden på institutionerne. Det gør at pressen nemt kan lave en negativ historie om de offentlige institutioner. Og så falder respekten og anerkendelsen omkring de offentlige institutioner. Derfor er det nødvendigt at de strejkende starter med at snakke højere løn (på et realistisk niveau) Det ville være skønt hvis alle medierne lavede nogen positive historier om de offentlige institutioner, men det sælger jo ikke.
Jeg gider godt det med de positive historier.
Har netop skrevet en om et hospital. Okay, det var for heste, og det var temmelig luksuriøst i forhold til et gement menneskehospital, men det var også en offentlig institution.
Tror stadig ikke, at - ærlig talt - uvæsentlige beløb dikterer et helt livsvalg. Jeg tror, der er mere produktive måder at profilere sig på.
Send en kommentar