
Finland. Jeg har en svaghed for indadvendte mænd med dårlige skæg. Hvilket ikke nødvendigvis har noget med Finland at gøre. Det handler mere om tegningen ovenfor. Min sympati ligger altid hos manden med det umoderne skæg og jobbet hos en jysk tekstilgigant. Han har svært ved at finde de rette ord. Men han prøver.
Han er en eksistentialistisk helt. Og jeg bilder mig ind at Finland er fuld af den slags mænd, for jeg læste om en i weekenden. 46-årige politikommissær Mokka, hovedperson ... øjeblik, skal lige lave en overskrift ...
Bogbloggen - Den læsehestformede blog om litteratur
... han var hovedperson i "De uberørte", en krimi og romance af Kari Hotakainen - en finne! Derfor alt det sludder om Finland. Og det er en dejlig bog. Se, nu slår jeg bare op et tilfældigt sted:
Golden retrieveren besluttede sig for at gø, lige indtil dens ejer, en kvinde med gangstave, blev klar over, at hun skulle forlade stien og komme hen til det, den havde fundet.
Nøgternt, og så alligvel ikke. Oplysningen om gangstavene er ikke nødvendig, men den er god at have. Kari Hotakainen er dygtig til at gengive dialog, også indre dialog, på samme tørre måde. Han genfortæller i tredje person, det burde flere forfattere prøve.
Der kan ikke komme noget godt ud af at referere handlingen. Men det er en meget enkel historie i en større historie om, hvordan udviklinger i kulturen sletter ømhed mellem mennesker ... pornoficering, den slags. Ikke at pornokulturen nødvendigvis erstatter nærhed, for det er ikke sikkert, der var noget nærhed at erstatte, men den gør ikke frustrationerne hos - i dette tilfælde - indadvendte finske mænd og kvinder mindre. Man får lyst til at ae en sjæleligt fastkørt finne af "De uberørte", det er det, jeg siger.
Udkommet på Gyldendal i 2008.
2 kommentarer:
Dejligt citat, du har valgt. Bortset fra, altså, at hun netop er stavgænger. Men, indrømmet, lugten af fugtig skovbund i Tisvilde Hegn (har ikke været i FInland, desværre!) sidder mig i næsen med det samme, så han kan noget med få virkemidler.
Et kurisosum: Hvis man slår op på inde på indernettet under "finne" og "kniv", så tilbyder BT en aktuel historie om "Finne amok med kniv" i lufthavnen i Kastrup. Tilfælde?
Næppe.
Hvis du slår "neger" og "palme" op, så får du garanteret også en aktuel historie om, hvordan afrikanske mænd er glade for at sove i solen.
Din finne viser sig at være barfodet, med hårpisk, og kniven var 25 cm lang. Wow.
PS: ansigtsudtrykket tegningen forsøger at ramme er kombinationen af koncentration, delvist overvundet frygt og potentiel aggressivitet.
Send en kommentar