Forsøger at bruge agurketiden til at øve mig i at tegne - afprøve marginalt anderledes måder at sætte mærker i papir på. Det gælder om ikke at finde en stil.
Eller, man kan ikke undgå at have en stil. Men man kan tegne lidt frit og skubbe til sin streg. Måske blive lidt bedre til at iagttage, så man ikke altid tegner det samme øre. Den slags. Her er håret nyt. Det er ikke ret fedt, men det er nyt for mig at tegne netop den slags hår. Og øjne.
Hvad gør man så? Burde fyren med det nye hår ikke have en eller anden form for dagsorden?
Ham nederst, billedet med fisken, han sætter tanken fri. Og den kommer ikke tilbage.
Det sker.
PS: Allan Haverholm er god til at fristilstegne.
1 kommentar:
Jeg kan nu godt forstå det hår. Det får mig til at tænke på androgyne franske elektropopmusikere-slash-amerikanske collegefodboldspillere. Den tykke outlier giver også mindelser om lufthavnspiktografi og katalyserer dermed udlængsel med det samme, og så er det herligt at være i KBH, inden for. Det rigtig gode i tegningen er at skjorten er så meget mere detaljeret så det ligner at du har scrappet manden sammen af gamle tegninger og mormors Se&Hør.
Send en kommentar