tirsdag den 29. juli 2008

Tun og makrel




Jeg ved ikke, hvad det er med de fisk. De sniger sig ind i flere og flere billeder. Det begyndte med en plakat, jeg købte. Den var på en gang perfekt og helt åndssvag - med gengivelser (omhyggeligt og smukt malet) af alle de vigtigste tun- og makrelarter. Og der er virkelig ikke ret stor forskel mellem arterne. En stor plakat med detaljerede malerier af næsten ens, men ikke helt ens, fisk. Perfekt.

Men jeg har kigget på den for ofte. Fiskene dukker op i mine tegninger. Seneste eksempel: Plakat for musikfestival. Her er de to udkast, jeg har bakset sammen i dag.

2 kommentarer:

Søren sagde ...

Chris!?!! Er du i live? Eller har du blot opgivet din blog? Vi savner, nej vi kræver nye indlæg. Dagligt. Nu.

Chris sagde ...

Rolig! Jeg har fod på det! Jeg lå ikke og sov!
Jeg lagde mig et øjeblik i solen, og så gik der en uges tid. Skal nok lade være med at holde ferie nu.