Det er okay, DF. I kan bare sætte pengene ind på min Liechtenstein-konto ...
Hvem har lagt mærke til, at ALT, lige meget hvad, bliver til crap, hvis man sætter DAN- foran? Danæg.
Dankort.
Danpo.
Danglæde.
Danny.
I dette tilfælde gik jeg og tænkte over, hvad der skulle hænge på væggen hos en familie af Dansk Folkeparti-medlemmer, som jeg pønsede på at tegne. Og denne tanke krydsede en anden - der handlede om den netop relancerede tegneseriefigur Hestomet. Find den på Facebook.
PS: Ved ikke om "Danglæde" eksisterer, men det lyder som en interesseorganisation for pædofile.
4 kommentarer:
Tja, Dan- er vel ikke hulere end Multi-... Er det vel..?
Christoffer, hvorfor er det, at, kulturradikale, som det hed før i tiden, har så store kvababbelser med deres egen kultur? Hvorfor ikke stå på hovedet og være lidt mere medfølende over for dem, der køber Dancake og ikke Multigrain? Dét er vel også de svage. Og hvorfor tro DF har patent på "Danglæde". Det har de jo ikke, selv om det simplificerer tingene enormt og enormt belejligt at mene dét.
For at parafrasere George Orwell, kan man sige, man skal være intellektuel for at forstå multikulturalismen helt.
Tak for en altid veltegnet blog,
kh. Ulrik
Jeg synes, Ulrik har ret, men jeg synes på den anden side også, at du har ret, Christoffer, for "Dan" gør virkelig mange ting til crap - jævnfør for eksempel din "Ude i kommunerne"-serie.
Lad os tage "Dan" tilbage. Hvorfor skal DF have patent på den slags? Jeg ser i hvert fald gerne, at de holder sig fra ord som dandy, dannelse, dans og danskvand. Jeg nyder nemlig gerne en apollinaris i ny og næ, mens jeg svingpjatter iført et spraglet tørklæde og læser "Don Quijote". :)
DAN Quixote, jdreng! Ellers gider jeg ikke læse den! Det gider jeg i øvrigt nok ikke uanset. Synes den bog var ufatteligt tung ikke helt at komme igennem.
Et Dan-navn er et forsøg på at udstråle sådanne ting som lokalpatriotisme, fællesskab med forbrugeren og sans for vedkommendes behov. Det er ret uskyldigt for det meste. Måske dog også lidt plumpt og kræmmeragtigt.
Det er den flagviftende, eksklusive version af fællesskab, jeg har det svært med.
Og det er nok unfair, hvis mine antipatier skal gå ud over Dan Cake (siden 1931) og de folk, der spiser Citronmånerne. Faktisk har jeg jo selv spist et stort antal roulader og forskellige snitformede æblemarmeladeprodukter fra industribagerierne i min tid. Det vil jeg nok fortsat gøre. Og imens vil jeg hånligt læse etiketten. Så, ja, jeg kan godt føle mig truffet, Ulrik.
Multikulturen, derimod, har jeg det fint med.
PS: Glemte at sige tak for de venlige ord om bloggen.
Send en kommentar