Var til forelæsning om selvet i dag, som jeg ikke kunne forstå. Det tog cirka halvanden time.
Undervejs tegnede jeg to ræve, der dog viser sig at ligne ulve. Eller måske varræve?
Man tænker: Selvet! Hvor svært kan det være?
Virkelig svært, viser det sig. Folk forsker i det.
Jeg vil aldrig mere tage mit selv for givet og ikke tænke over, om det findes, mens jeg måske/måske ikke konstituerer det undervejs, eventuelt på baggrund af ydre påvirkninger.
Følgende spørgsmål stillede jeg ikke: Hvis kroppens celler bliver fornyet over en periode på syv år, har man så det samme selv, som man havde syv år tidligere - og hvis ikke, betyder det så, at det er urimeligt at sætte folk i fængsel i over syv år, eller kræve af dem, at de skal betale af på boliglån, de tog for mere end syv år siden?
2 kommentarer:
Selvet er i sandhed en porøs størrelse. Måske er det derfor den skal angives til staten (SKAT) en gang om året - så man dermed bekræfter, at man stadig har den?
Cool demo btw.
Det er ikke nogen tosset betragtning ... Livet anskuet lidt som en café, hvor du er nødt til at købe nye kopper kaffe for at få lov at blive hængende. Suk.
Send en kommentar