
Var til koncert med First Floor Power. Jeg kan godt lide First Floor Power.
De spillede. Bag mig snakkede to unge mænd. Hvis musikken blev lav kunne man høre dem meget tydeligt, og når musikken var høj, talte de højere, så man kunne høre dem lige så tydeligt.
Den slags mennesker går forbavsende ofte til koncert, og de er årsag til at flere koncertsteder er begyndt udelukkende at servere øl i bløde plastikkrus.
Da første sang var forbi, lænede den ene af de to sig frem. "Undskyld!" Sagde han. "Er du fan af First Floor Power? Hva' hed det nummer, de spillede nu? Ved du det?" Jeg fandt ud af det. "Pjyw! Thank god!" Sagde han, og noterede det på en blok. "Hvem skriver du for?" Spurgte jeg.
"Gaffa."
Anmeldelsen - Svenske indierockere leverede en stemningsmæssig rutsjebanetur - ligger her. Er imponeret over at han hørte så meget af musikken. Jeg synes, det var lidt svært.
1 kommentar:
man kan da håbe at kristoffer har lidt røde ører nu..
Send en kommentar