mandag den 8. september 2008

Karrusel


Det ubeskriveligt triste syn af en karrusel i gråvejr, på den helt forkerte tid af døgnet, ikke en sjæl i nærheden – men den fortinnede cirkusmusik snurrer i højttalerne.

Har været i Paris, som var diset og sandstensfarvet og ramt af efteråret. Farverne virkede udtværede som på et videobånd fra 1980'erne. Kastanjetræerne i Jardin des Tuileries var rustne i kanten, og langs Seinen lå der udkoksede heroinmisbrugere og sov arm i arm.

Jeg gik og gik. Og der var dejlig mad. Og jeg fik mulighed for at interviewe en spændende arkitekt og humanist, Renzo Piano.

Pralende PS: Benni Bødker har anmeldt Pigen og Katten i Information. BB er begejstret for Rocky. Det kan jeg godt forstå.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

tillykke med den gode anmeldelse. Jeg er en fast læser af denne blog, synes du skriver og tegner nogle af de sjoveste tekster, jeg har læst i lang tid.

Anonym sagde ...

Her går man og tror, at man har fundet noget godt, som man kan få lov at have for sig selv. Men næ-nej! Straks skal Information og andre kvalitetsmagasiner komme og gøre en opmærksom på, at der er flere, der lige så stille bliver opmærksom på kvaliteten i det du går og producerer.

Jeg er i øvrigt enig, "Pigen og Katten" bobler og giver appetit på mere i fast form fra din hånd! Har du noget mere trykt på bedding?

Mikkel Straarup Møller sagde ...

Tillykke med anmeldelsen, som vel skal forstås som udelukkende positiv over for Pigen og Katten, selv om der ikke blev sat mange linier af til den..

Chris sagde ...

En stor bunke tak!
cz