Pyntegræskar

Madanmeldelse: En snigpremiere.

Omvikling med gluten og pyntegræskar

Den gådefulde August Krogh Bygning i Universitetsparken serverer dejlig mad, som bygger bro til en fremtid inden for det private erhvervsliv. Universitetsavisen spiste den.
Madanmeldelse
Af Christoffer Zieler

August Krogh Bygningen er omgivet af egetræer. Når det blæser falder deres blade af træerne og lægger sig i let smattede bunker, nænsomt rystet med regnvand og økologiske agern. Og fordi husene i denne del af Universitetsparken er beklædt med rektangler af lys sten er det – af en eller anden grund – utænkeligt at man skulle kunne beskæftige sig med andet end en type naturvidenskab netop her.

Indenfor er kantinen stor på en snæver måde, men hyggeliggjort af en bambusskillevæg og en venligt udseende opstilling af flasker med eddike, urter i olie, hokkaidogræskar og kurveflet. Simply Cooking driver stedet, og firmaets brand udstrækker sig til postevandet, der – lidt selvmodsigende – sælges i en lækkert udstyret flaske under navnet ’Simply Water’. Stolene er af en omfavnende type med armlæn.

Dagens varme ret er hvid fisk med kartofler, der er moslet sammen med squash og kapers og en overvældende mængde frisk dild. Der serveres også en kold nudelsalat med chili, nødder, ingefær, salamiskåret forårsløg og blandede salater. Jeg tager begge dele og en kondivand.

Medspiser Jacob Rask – hvis seneste bog ’Cowboy Joe’ lovpriser et heterosexistisk mandeideal som udelukkende ’spiser’ whisky – fravælger de varme retter og kaster sig over den feminine salatbuffet. Han vælter grådigt puylinser, hvedekerner og dansker-feta op på sin tallerken. Dertil en wrap – eller hvis man foretrækker det danske udtryk: en omvikling – foruden en brik med chokolademælk. Fordi J.R. lever med en glutenallergiker benytter han sig også af muligheden for at frådse i hvidt brød af den luftige type, der kan absorbere andre slags mad. Og selv om jeg advarer om, at hun vil kunne lugte hans hvedeånde derhjemme, vil han ikke lytte (så nu er de sikkert skilt). Rugbrød er der også. Det er gedigent og fint med en beslutsom skorpe, der ikke vil tænderne det godt. Tomatsuppen er sluppet op.

Prispolitikken er, som det lader til at være tilfældet på mange af universitetets kantiner, uigennemskuelig for fremmede. Man vælger og håber det ikke går så galt. Og det gør det heller ikke. Damen sorterer kyndigt varerne og prisen er lav – 86 kroner – langt under KUA-niveau. Vi matcher faktisk niveauet fra universitetsledelsens billige luksusbuffet i det indre København.

Frygtsom krydring
”Det ligner en tyk pangasius,” siger J.R. og peger på min fisk. ”Men jeg er ikke sikker.”

J.R. kan ikke koncentrere sig om sin salat. Han er ikke glad for den. Jeg påpeger at den er pæn. Han indvender, at det er som om ingen enkelt bestanddel har måttet overdøve resten, hvilket har resulteret i at hele molevitten smager dæmpet, som om man spiser det gennem et kaffefilter. Den løsnede wrap viser sig at indeholde chili con carne med skært oksekød frem for hakkevare. Det er en god ting, men også den er tøvende krydret.
”Denne wrap er tilberedt af et frygtsomt menneske,” siger J.R. ”Jeg tror, man har kogt con carnen, mikset det hele, og derefter skruet ned for smagen.” Jeg lytter til ham og siger så: ”Ha! Du trak nitten med din kedelige salat og din kedelige wrap! Min fisk var nemlig fremragende!”

Maden er ærlig talt vældig god. Jeg glemte at fotografere min fisk, fordi jeg havde for travlt med at spise den. Det irriterer mig at J.R. ikke er lige så imponeret, blot fordi han var mindre heldig. Jeg ved at den virkelige årsag til hans blaserthed er den tid han har tilbragt i reklameindustrien. Denne væmmelige branche kæler for sine folk; i visse tilfælde indtil de bliver helt hudløse. Et eksempel: Først hyrede J.R.’s bureau en japansk kok, men han blev fyret fordi han var lidt for glad for tempura. Og derefter lykkedes det bureauet at shanghaje en mesterkok fra en dejlig kro. Hvorefter de fyrede J.R. Livets kredsløb. Nu planlægger han en 700 sider lang dadaistisk digtsamling med titlen ’Skoven græder’, som skal holde ham med bibliotekspenge i de kommende år. ”Min tyske trykker kan ikke fremstille bøger over 700 sider. Det er derfor det ikke er 1.000.” Siger J.R.

Rotter, Snøfler og mysterier
Denne kantine repræsenterer måske bedst de naturvidenskabelige fag i den forstand, at det udgør en slags kulinarisk missing link mellem KUA og den gode mad i det private erhvervsliv. Men hvad studerer man egentlig her på Nørre Campus?

”Det er noget man forbinder med voksne rotter,” er der en, der siger ved nabobordet. Men rotter bruger vel alle videnskabsfolk i et eller andet omfang. Samtalerne giver os ikke noget nærmere spor af præcis hvad de bestiller i August Krogh Bygningen. Vi ser os omkring. ”Brænder man flere proteiner når man vokser?” Spørger en anden. Det er en hel læsegruppe der har slået sig ned. I løbet af et par sekunder gør de kål på en pakke Snøfler.

70 procent af gæsterne i den velfyldte kantine er virkelig pæne. Måske fordi de får en god, ernæringsrigtig kost. På gamle KUA har der efter sigende været eksempler på skørbug og folk med rynker i panden selv om de ikke var fyldt 30. Ja, man behøver slet ikke at gøre opmærksom på, hvor slatne humanister kan virke.

Det eneste problem i August Krogh Bygningen er trøjerne. Overalt frastødes blikket af bluser af forvasket bomuld. Det er svært at sætte en finger på det præcise problem, før det pludselig rammer en: Alle herude i dag er iført børnetøj.

Vi henter kage. To gigantiske plader af bradepandekage med citruscreme, kokosdrys og mandelflager, dertil kakao og en wienermelange. Samlet pris: 24 kroner. Kagen er hvinende sød, men også både saft- og luftig. Det er ingen dum kage. Selv J.R. er glad. Kakaoen er også fin – den smager ikke spor af kaffe, selv om de to slags drikke bliver født ud af den samme dyse.

August Krogh vandt Nobelprisen for sin opdagelse af den kapillarmotoriske regulationsmekanisme. Det ved alle. Men nøjagtig hvad man studerer herude får vi ikke svar på i dag. For vi blev distraheret da vi skulle undersøge det. Men hvem end de er, disse studerende med deres rotter og Snøfler, så spiser de godt.