onsdag den 29. oktober 2008

På tanken



Maltes Spalte mediterer over fænomenet tænketanke.

Lidt baggrund: CEVEA (Centrum-Venstre Akademiet) er netop blevet stiftet som lyserødt modstykke til CEPOS, der står for god knows what. CEPOS har en klar ideologisk profil, og det er CEVEA's hensigt at udvikle en tilsvarende hen ad vejen - pointen er bare, at det ikke skal være den samme.

Fint.

Ideen om CEVEA (ikke navnet) er blevet lanceret fra tid til anden. En alternativ tænketank var fx oprindelig et element i Frank Jensens kampagne for at blive formand for Socialdemokratiet. Det blev han ikke, og derfor skete der ikke videre. Siden overtog Helle Thorning Schmidt ideen, efter dog at have kritiseret den i formandsvalgkampen. Resultatet blev en tænketank med det selvmodsigende navn Progressivt Centrum. Den tænkte så vidt man ved ikke rigtig noget. Eller også tænkte den, at den var overflødig. Kritikere kunne måske også med en vis ret indvende, at sosserne allerede havde en slags tænketanks-associeret i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Anyhoo, AE er så respekteret, at organisationen næsten ikke længere betragtes som en tænketank med bestemte policy-ideer - lidt på samme måde som Ugebrevet A4, der også har ekstremt god presse.

Jeg synes, det er cool nok at de intellektuelle socialdemokrater i Frit Forum nu har realiseret tanken om en tank. (Bortset fra navnet CEVEA - hvorfor skulle det lyde som CEPOS? Og - videre - hvorfor skulle man - nu det skulle lyde som CEPOS - så netop lande på en lydlig blanding af cerveza og Nivea? Øl og håndcreme - hvad vil man egentlig signalere?)

Til gengæld er jeg slet ikke vild med at tænketankene møver sig ind på universiteterne. Det gør de. På CEPOS kan man tage kurser i liberalistisk økonomisk teori og få dem meriteret ved sit fakultet på Københavns Universitet. Det svarer til at meritere en studiekreds hos Syvende Dags Adventistkirken. CEVEA vil det samme. CEVEA burde hellere kritisere, at det overhovedet foregår.

mandag den 27. oktober 2008

Tænketankstema


Maltes kommende spalte er en slags meditation over tænketanke.
De er overalt. Den socialdemokratiske lyder som det tætteste, man kunne komme på ordet 'Cepos' med en combo af cervelat og cerveza.

fredag den 24. oktober 2008

Trådhegn


I morges skrev jeg en novelle.

Trådhegn
en novelle

Da jeg var nitten år gammel var jeg soldat i lidt mindre end et år. En af mine opgaver i den tid var at skyde rockere. Eller, jeg skulle ikke nødvendigvis skyde rockerne, men fordi der på det tidspunkt var konflikt mellem de to af landets rockergrupper der kontrollerede markedet for narkotika, var en del rockere blevet drevet til at stjæle våben fra dårligt bevogtede lagre rundt omkring.

I Sverige havde rockere fra den ene gruppe stjålet et par panserværnsraketter og siden anvendt mindst en i et mislykket attentat (panserværnsraketter – for så vidt frygtindgydende nok – er komplet uegnede til at skyde bygninger med, og som soldater lo vi meget af rockernes amatøragtige rakethåndtering). Der var imidlertid en forventning om, at rockerne måske ville forsøge at stjæle våben fra vores kaserne, så når vi gik vores vagtrunder, var vi indstillede på måske at skulle skyde en eller flere rockere.

Vi skulle ikke bare skyde rockerne. Der var en proces. Jeg har glemt den nu. Men den svarede til den remse (som jeg også har glemt), man skal gennemløbe, når man yder førstehjælp. Tjekke vejrtrækning, sikre frie luftveje osv. Den slags, blot omvendt. En slags førstedrab, om man vil. Man skulle råbe af rockerne først. Og hvis det ikke virkede, skulle man tage ladegreb på sin automatriffel (Heckler & Koch, 7,62 mm). Måske skulle man råbe en eller to gange til, jeg husker det ikke. Men når det var gjort, og rockerne stadig ikke var holdt op med for eksempel at klippe i hegnet eller luske omkring forlægningerne – så måtte man skyde dem. Så skulle man skyde dem.

Vi frygtede ikke rockerne det mindste. Det her var ikke deres element. En 110 kilo tung voldsforbryder er skræmmende på et værtshus, med sine blodsprængte øjne og en cykelkæde viklet om knytnæven, men vi var jo soldater. Vi var selv en slags rockere. Vi færdedes i flok og lod tankerne kredse frit om vold og ødelæggelse. Desuden var vi nitten år gamle og havde alle sammen taget ti kilo på i muskler siden 3.g, mens vi samtidig i kraft af vores militære uddannelse var nedsunket hastigt til et fælles primalstadie mange åndelige kilometer under landsgennemsnittet. Vi havde også øvet os i at skyde og vidste at vi faktisk kunne ramme. Vi ville i hvert fald kunne ramme en kraftig mand, mens han ugraciøst og spritstønnende forsøgte at klatre over et meterhøjt trådhegn. Endelig er en militær automatriffel et probat våben, man behøver ikke at skyde et menneske noget specifikt sted i kroppen for at gøre ubodelig skade. Så vi tænkte: Lad dem komme. Det ville være sjovere, hvis de gjorde, end hvis de ikke gjorde. Men rockerne kom ikke.

Så til den dag i dag har jeg aldrig taget et andet menneskes liv. Jeg har ikke længere nogen riffel. Men jeg kompenserer. For nylig meldte jeg mig ind i et af regeringspartierne. Det er lige meget hvilket. Nogle af de ting, vi gør ... det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. På den gode måde.

tirsdag den 14. oktober 2008

Tynde ben



Jeg kan ikke beslutte om det ville være bedre, hvis manden også fik en replik: "Jo. Men nu er dine ben jo ret tykke." - Eller om det er federe, hvis han bare er tavs.

mandag den 13. oktober 2008

Opvækst



Min lægeven fortæller mig, at konstiperet er en anglicisme og at det rette ord er obstiperet.
Det ER et godt ord. Men det bliver også hurtigt så svært. Ville en kat finde på at hæfte et ord som obstiperet på nogen? Ville de 9-14-årige læsere overhovedet forstå det?
Det tror jeg næsten ikke.

torsdag den 9. oktober 2008

Maltes Spalte 12 - med Ræven og sneglen



Seneste Maltes Spalte. Af portotekniske årsager har den fået et nyt og større format. Det er godt. Så kan man læse, hvad der står.

"Samme indhold - mere plads" er det nye slogan.

Jeg var chokeret over at en læser, Andreas, forleden opdagede, at jeg havde efterredigeret i en stribe. Den oprindelige stribe er nu på plads ved siden af den omarbejdede version. De ligger her.

onsdag den 8. oktober 2008

Steile Eile



Steile Eile er Stejl Fart på tysk.
Giver det bedre mening på tysk end på dansk? Ved det ikke.
Men jeg kan virkelig godt lide at se teksterne på tysk.

Hele æren for oversættelserne tilfalder tosprogede (mindst!) Inke Martinen. Nedenfor et par eksempler på hendes arbejde.

Klik på logoet øverst til venstre og find mere - jeg lægger oversættelserne dér efterhånden. Det kunne også være sjovt at høre andre tyskkyndiges meninger. Skal Jylland oversættes med Østtyskland, fx?





mandag den 6. oktober 2008

Ræven & sneglen



Er i Ræven & sneglen-humør i de her dage. Har skrottet, eller gemt eller whatever, tegningerne fra forrige blog, som jeg ellers håbede jeg kunne bruge.

Nu er det Ræven & sneglen, der er på tapetet. De er uenige. Det er de altid.

Og så er deres venskab jo dysfunktionelt oveni. Så trist. Det er ikke underligt, at "konflikt som grundtilstand", "politisk nihilisme" og "umuligheden af kommunikation" er de temaer, der sætter grundtonen i serien om de to dyr.

Håber at få mulighed for at tegne nogle længere episoder om Ræven & sneglen på et tidspunkt.

fredag den 3. oktober 2008

Mand belærer sin kone - og andre skitser



Mine striber er som regel puslespil af halv- eller ubagte ideer. Her er nogle skitser fra de sidste par dage. Ved ikke endnu, hvad der kan arbejdes med, og hvad der skal ud.


En kvinde med god hat. Inspireret af et maleri af en helgen, Skt. Margrethe fra Antiokia.


Hvem kigger ud af hullerne i vores hoved?



John McCain. Er ret tilfreds med den. Men jeg skal ikke bruge den til noget.


Pigeskitse. Har lige læst Joann Sfar, han laver lidt den slags hår. Uh, Sfar. Han er god. Sfar, Sfar. Gad vide, hvordan det skal siges?


Tegnet på en billet - der er noget ved håret.

En vagtsom mand, en stålsat mand og flere kvinder.

Og, nederst, besøg hos Finn og Lea.



Herunder: Den oprindelige version.