
Det betaler sig altid at tegne gamle onde mænd, har jeg erfaret. Man står ofte og mangler én.
Den gamle onde mand fra forforrige indlæg her på siden var kradset ned ret hurtigt med hvid farveblyant efter et billede af Auguste Rodin (som for resten ikke selv så ond ud).
Der kom også en anden tegning ud af samme session - se ovenfor. Men til ham mangler jeg lige nu nogle ord, så han ender nok med at blive brugt i en tegneserie en dag. Jeg tegner for langsomt til at kunne lade alt for mange tegninger gå til spilde (man skal bruge hele dyret). Bliver nødt til at finde på ord til dem, jeg har.
Forsøgte mig også med en computereffekt, der gør ting gnidrede på billedet fra 14. april. Blev lidt chokeret over, hvor plastisk og realistisk, det egentlig får tegningen til at virke. Se:
1 kommentar:
det er nok en udmærket satsning..Sådanne onde gl. mænd man fejlagtigt forveksler med harmløse gl. nisser krydser jo ofte ens vej.
Send en kommentar