onsdag den 29. april 2009

Ondt & grimt sagt



Seneste Maltes Spalte med "Ondt og grimt sagt", et gammelmandsmeningspanel.
Den opvakte læser vil bemærke at striben også fik plads til den Simon Emil Ammitzbøll-lignende mand fra for et par uger siden. 

tirsdag den 28. april 2009

Gammeltest


Min tegneserie Maltes Spalte skal have et panel af højreorienterede koldkrigere og islamofober, der skal udtale sig som det passer dem om hvad som helst. Det skal hedde "Ondt og grimt sagt".

Hvilket fik mig til at tænke over alderdommens gåde: Det meget lange skridt. Man ser straks perronscenen fra filmen Entrapment for sig. Eller også gør man ikke. Pointen er at Sean Connery var blevet gammel det år, fordi hans bukser var trukket utrolig langt op.

Testen må være om gylpens længde matcher længden på skjortefrontens stolpelukning. Derfor tegningen.

tirsdag den 21. april 2009

Orpheo



Musik - her: Orpheo.
Bandet er Junkie Kong.
Se den på High Quality-indstillingen, hvis det skal være ugrynet.

(Ville egentlig bare have klistret nummeret ind med en enkelt tegning øverst, men det lader sig tilsyneladende ikke gøre. I stedet bliver det med et lysbilledshow af tegninger fra Maltes Spalte).






fredag den 17. april 2009

Gamle & onde mænd



Det betaler sig altid at tegne gamle onde mænd, har jeg erfaret. Man står ofte og mangler én.
Den gamle onde mand fra forforrige indlæg her på siden var kradset ned ret hurtigt med hvid farveblyant efter et billede af Auguste Rodin (som for resten ikke selv så ond ud).

Der kom også en anden tegning ud af samme session - se ovenfor. Men til ham mangler jeg lige nu nogle ord, så han ender nok med at blive brugt i en tegneserie en dag. Jeg tegner for langsomt til at kunne lade alt for mange tegninger gå til spilde (man skal bruge hele dyret). Bliver nødt til at finde på ord til dem, jeg har.

Forsøgte mig også med en computereffekt, der gør ting gnidrede på billedet fra 14. april. Blev lidt chokeret over, hvor plastisk og realistisk, det egentlig får tegningen til at virke. Se:




onsdag den 15. april 2009

Salige er de kedelige ...


... for de skal bestemme over jorden.

Hvor - uden for den professionelt politiske verden - er det et aktiv at være aktivt kedsommelig?





lørdag den 4. april 2009

Foghs mange ansigter



Hvis man fra tid til anden har stemt på Fogh og tænkt at han var skønno-bønno, så er man nu:

a) Stolt og glad over at han har fået et job efter alle de her år med tillidshverv.
b) Muggen over at statsministeren bruger sin tillidshverstid på at finde sig et job - og at han forlader sin post, mens landet er i økonomisk krise.

Hvis man kun i begrænset omfang var helt tosset med Fogh, så er man nu:

a) Glad for at han nu lader være med at være statsminister.
b) Beskæmmet over at vi kan finde på at udsætte verden uden for Danmark for denne mand.

Vælg selv - lad os i mellemtiden reflektere over det menneske, som vi lærte at kende i de syv-otte år han bestemte over os.
Betragt: Foghs mange ansigter.

PS: Musikken er "Under vand" af Junkie Kong.