Idealistisk

Snegl fyret

Historien om en ræv og en snegl og en fyringsrunde. Jeg kan godt lide billedet øverst til højre. Sneglen ser forbløffet ud; den bliver konfronteret med sjælens mørke dybder. Eller noget.

Sved

Med al den frihed ...

Hat

Jeg tegnede den her et par dage før nytårsaften og sendte den til Weekendavisen sammen med en anden nytårstegning. Hvis jeg har flere tegninger klar, sender jeg dem, så kan WA vælge selv. Og den anden tegning var nok underfundigere, eller i hvert fald visuelt mere interessant. Den handlede også om noget andet end Jyllands-Posten og Kurt Westergaard og hans tegning, der gav ham så meget ballade og frygt og besvær. Stakkels mand. Men det var også ved at være old news med de tegninger i Jyllands-Posten i slutningen af 2009.

Anyway, WA brugte den anden tegning og det var fair nok; jeg lagde dén her tilbage i bunken.

Og så blev Westergaard angrebet af en mand med en økse, hvorefter ethvert skrivende og/eller tegnende menneske vel måtte spørge sig selv, hvad det indebærer at insistere på at arbejde frit og efter bedste evne og egen samvittighed.

Jeg synes, folk skal have ret til at tegne, hvad der passer dem. De skal ikke gøre det uden frygt, men de skal have ret til det. Som tegner kan med rimelighed frygte, at folk - for eksempel - synes, man er uopfindsom, tåbelig, irrelevant, klam og talentløs. Det er en form for frygt, der holder mange kunstnertyper på tæerne.

Men skal man finde sig i at frygte tosser med økser, der synes, man skal hakkes i hovedet over sine tegninger, fordi de ikke stemmer overens med øksens indehavers politiske, etiske eller religiøse synspunkter? No, sir. Man kan godt frygte øksetosser, men man bør ikke acceptere at skulle frygte dem.

Så jeg syntes, at tegningen her burde publiceres. Også selv om den næppe er det mest indsigtsfulde indlæg i debatten om det multikulturelle samfund (den handler vel om attituder over for muhammedkrisen og om retten til at lade tegninger tale om tidens farlige emner; om at være letsindig over for terroren, fordi terror ikke fortjener vores respekt, men derimod vores platheder).

Jeg syntes, at tegningen burde bringes, om ikke andet så fordi det ikke nytter noget, når folk, der skriver eller tegner, ignorerer, at der rundt om hjørnet befinder sig en gammel mand, der tegnede en flabet tegning af en hellig person til en muggen morgenavis, og lige siden, har måttet frygte for sit liv og for sin familie. Et liv, der er blevet en bizar illustration af, at JP havde ret - ja, der var ting, man ikke sådan lige kunne tegne.

Men inden jeg publicerede tegningen på min blog, tog jeg til Marokko, og pludselig betød det noget, at de engelsktalende medpassagerer i toget gav sig til at himle op om, at man var Danish cartoonist. Den kyllingeformede del af min sjæl var meget tæt på at bede dem tie helt stille. Jeg sad lidt på min tegning.

Der er mange religiøse mennesker i Marokko og de går i koranskole, og der bliver kaldt til bøn meget højlydt og ganske tidligt om morgenen på visse dage, og når jeg talte med marokkanere om Danmark, kunne de godt huske tegningerne. De kunne måske ikke rigtig huske baggrunden, og de gjorde sig meget umage med at sige, at her er vi alle venner, men de fik lige sådan et "uh, Danmark, siger du"-udtryk i hovedet, når man fortalte, hvor man var fra. Marokkanere er ikke anderledes end danskere - de gider heller pis. Men jeg fik også formaninger - man skal respektere hinandens tro.

Jeg er usikker på, i hvilken grad man skal respektere hinandens tro, men jeg er enig i, at man skal respektere folks ret til at tro meget stærkt på noget, der føles vigtigt. Man skal respektere folks ret til at mene lige hvad de vil, men man skal også kunne anfægte hinandens synspunkter, og man skal kunne tegne diskussionen, sådan som den udspiller sig.

Og hvis to småfede danskere mener at have regnet den ud med en nytårsvariant af den nationale hovedbeklædning klaphatten, så skal man også kunne tegne det.

Og Netto ville ikke turde sælge den hat, selv om den er åndssvag.

Rokade

Kosmos er tricky

Smilo

Burde det hedde det på dansk? En smilo?

0-status